Tikal y Semuc Champey

Uddrag fra dagbog:
2/4-11
Lige nu befinder jeg mig i Semuc Champey. Her er den smukkeste flod. Vi har lige vaeret nede at bade lidt. Vandet har en helt speciel turkis farve - gad vide, hvad det er? JEG har desuden hoppet ud fra en 8 meter hoej bro direkte ned i floden. Det var sindsygt. Jeg troede virkelig ikke, at jeg ville goere det, men jeg gjorde det sgu og jeg doede ikke engang. Sikke et adrenalin-kick! I morgen skal vi se de smukke, kendte pools. De ligger ca 75 m. vaek fra vores hostel. Jeg glaeder mig til en hel dag i vandhundens tegn! 
I gaar saa vi noget saa fantastisk som de gamle templer i Tikal. Det var overvaeldende smukt. De gamle templer ligger midt inde i en regnskov, saa omgivelserne var ogsaa superflotte. Jeg vidste, at Tikal ville blive en af hoejdepunkterne paa denne rejse. Til tider foeltes det helt uvirkeligt, endelig at vaere der, naar jeg tydeligt husker, at sidde derhjemme i DK og soege paa Tikal og laese om det ogsaa lige pludselig at vaere der. Vi saa ogsaa aber, eksotiske fugle og skildpadder. Jeg ville rigtig gerne have set broeleaber, men vi saa kun spidermonkeys, men de var sgu ogsaa vildt soede.
Templerne er ENORME og til tider skulle vi bestige sygt stejle trapper, for at kunne op paa toppen. Mayaernes gennemsnitshoejde var altsaa kun 1,50 m, saa stakkels dem. Der var et tempel, som vi ikke maatte gaa op paa, fordi en pige snublede og rullede ned ad trapperne og doede af det for 2 aar siden. Hun spurtede op ad trapperne og det havde lige regnet, saa trinene var glatte. Jeg synes det var lidt dumt, for det kan jo ligesaa godt ske paa de andre templer... 
Mayaerne har vaeret langt foran os andre. De havde kalenderne og hjul og det hele, imens vi stadig rendte rundt med koeller :-D Templerne var heller ikke placeret tilfaeldigt - langt fra. (Meget kompliceret, noget med at naar solen stiger op den og den dag, rammer straalerne praecis der og der. Og der var et sted, hvor man kunne klappe og genlyden ville vaere praecis ligesom den lyd deres nationalfugl laver). De havde et boldspil, hvor vinderen skulle ofres til guderne (spyd gennem siderne). Spillerne ville virkelig gerne vinde, for det var en aere og de ville forhaabenlig blive genfoedt som en stor, staerk jaguar. Deres vigtigste Gud var regnguden, for derude i skoven var der ikke rindende vand. 
Der har lige vaeret to unge guatemaltekerne henne for at rose min blonde top. Jeg koebte den i forgaars i Chisec. I denne del af Guatemala er den en del af deres nationaldragt. Det er sjovt at se, hvordan deres dragter aendrer sig, alt efter hvor man befinder sig i Guatemala. Der er mange der har kommenteret den, jeg tror de synes, at det er nice at vi turister ogsaa kan lide deres toej. Jeg ELSKER deres dragter. 
Sandra, Jonas, Mie og jeg bor i et dorm, der er totalt aaben ud til regnskoven med palmeblade som tag. Jeg er spaendt paa, om vi bare er 4 grande myggestik, naar vi vaagner. Vi har koert rigtig meget i bus, for at komme herop til Peten og nu Semuc. Ca 26 timer fra i onsdags i dag er det loerdag. Man kan godt sidde og blive lidt smaasindsyg paa de smaa, stoevede, bumpede veje - det taerer paa talmodigheden. I aften skal vi bare slappe helt af med lidt roedvin (saa vi kan sove myggene, chikaderne og varmen vaek). Her er psykopat varmt. Det skriver jeg vist i hvert blogindlaeg... men det goer det ikke mindre sandt!

Dagbog 3/4-11
I dag kan Sandra og jeg fejre 100's dag! Vi har vaeret paa farten i praecis 100 dage. Det er noget af en rekord for mig. Det har virkelig vaeret noget af en 100's dag. Vi har badet i de smukke turkis, naturlige pools her i Semuc Champey. Det var som en droem! Inden vi skulle bade, ville vi op at se El mirador (udsigten) og paa vejen op (som by the way var BRUTAL) saa vi broeleaber!!! YEAY! Vi hoerte dem inden vi saa dem, der er en god grund til at de hedder broeleaber. Det var en hel lille familie vi stoedte ind i. 
Det var en fantastisk foelelse endelig at ligge i de pools. Det havde jeg gaaet og glaedet mig til i laaaaang tid! I vandet var der smaa fisk, som bed i mine vabler - det gjorde heldigvis ikke ondt. 
Senere paa dagen var Erica, Sandra og jeg ude at flyde paa floden, det var laekkert bare at lade sig rive med stroemmen. Floden var omringet af folk der matcher mine tanker om indianere. De var brune, traenede, havde naesten ingen toej paa, de lavede hoeje lyde til hinanden, spurtede i bare taer i skoven og havde spyd til at fange fisk med. Det var nice at opleve det! 
I morgen skal vi besoege nogle grotter, der ligger taet paa os. Ja, vi valgte lige at blive en dag til i Paradis. Jeg kunne sagtens have blevet en uge mere, but we got a job to do. Vores hotelejer siger, at han gang paa gang oplever at folk bliver 1 dag eller 1 uge ekstra. Han er ret glad for mig, den gamle coche. Kommer over og tilbyder mig hjemmelavet mygge-creme, giver mig vin og siger han kan lide mine roede kinder. Haha.. han er nu meget soed.. og gammel! 
Hov, jeg har helt glemt at fortaelle om ''slangen i Paradis''. Der var en aeldre mand der havde hoppet ned i poolen og kom op igen med en braekket finger. Det var forfaerdeligt, im tellin ya! Han sad bare helt rolig med haanden i vejret og sagde: "Ohoh, broken finger, broken finger!" Hans ringefinger... aah, kan ikke beskrive det, den var helt deform! Det kunne jeg virkelig godt have vaeret foruden at se. Ogsaa da den blev sat paa plads.... nejnejnej...

Nu er jeg hjemme igen i mit eget lille Paradis. Det var skoent at komme hjem i sin egen seng og hoere lille baby-Joses stemme igen. Familien var rigtig imponeret over mine billeder. De har ikke selv vaeret der. Det er en skam, men det er aaalt for dyrt. Taenk engang, de bor i her i Guatemala og de kommer maaske aldrig til at se deres stoerste og mest kendte sevaerdighed. MEN! Paa loerdag smutter vi en tur til havet og det er ogsaa rigtig stort for dem... og for mig! Det glaeder vi os allesammen til. De lukker butikken, laver tamales (licious mad) ogsaa tager vi tidligt afsted, saa vi kan nyde hele dagen paa stranden. Nu har jeg ikke mere herfra. Adios amigos!