Hey hey. Saa er jeg i Mexico. Vi er her bare lige for at faa et nyt stempel i vores pas. Det var ret spontant, for vi havde faktisk glemt, at vi snart ikke havde flere dage at loebe paa. Saa nu befinder vi os i en by, der hedder Tapachula. Her er skidevarmt. Vi skal vaere her indtil soendag. Man kan godt maerke, at man er kommet til et andet land, selvom det bare lige er paa den anden side af graensen. De er meget rigere her, deres huse er i bedre stand, der ligger ikke skrald over det hele, vejene er 50 gange bedre og folk er ikke for koenne. Der er meget smukkere i Guatemala, selvom der ligger en masse skrald. Det er somom der er lidt oede her. Men nu befinder vi os jo ogsaa bare i en graenseby, saa man kan nok ikke sige: "saadan er hele Mexico!".
Jeg havde det lidt daarligt med at forlade familien i denne weekend igen, for da jeg kom hjem fra Tajumulco, havde Jose savnet mig saa meget, at han var begyndt at graede (det fandt jeg ud af, ved at spoerge til hans smaa, haevede, roede oejne). Lille stakkel. Saa om lidt vil jeg gaa paa jagt efter en lille gave til ham. Her i Tapachula er der nemlig to kaempe indkoebscentre, som vi snart skal ind at udforske. Naeste weekend staar den paa Tikal! Det bliver saaa vildt. Jeg tror godt man kan sige allerede nu, at det bliver en af hoejdepunkterne for denne tur. Soeg paa 'Tikal' og I vil straks finde ud af hvorfor.
Tiden gaar aaaaalt for hurtigt hernede. Vi har naermest kun 1 maaned tilbage sammen med familien. Sikke en forfaerdelig tanke. Jeg propper serioest Jose ned i min rygsaek, samt 20 andre boern. Jeg bliver bare gladere og gladere for de boern jeg underviser i engelsk. Jeg har lovet min familie at komme tilbage at besoege dem. Jeg har sagt at jeg vil med naar der er bryllup og diverse. Wayner (den aeldste soen) er blevet forbudt at gifte sig inden for de naeste 5 aar - jeg skal jo lige naa at spare op!
KYS fra mig
Ps. TILLYKKE MED FOEDSELSDAGEN, FAR GRISMAND!
fredag den 25. marts 2011
søndag den 20. marts 2011
Tajumulco OMFG!
Foerste og sidste gang at den vulkan skulle bestiges! Det var saaaaaaaaa haardt! Bare efter 10 min var jeg ved at doe. Jeg er ikke slet ikke vant til at befinde mig i den altitude laengere. Der havde de andre danskere lidt et forspring, for de bor selv i ca 3000 meters hoejde. Jeg bor jo ved kysten. Der var slet ikke nok luft til mine lunger. Af med alt toejet og jeg var klar til at gaa videre.
Turen derop var rigtig smuk og vi kunne se andre vulkaner, Mexico og alle de smaa landsbyer rundt omkring. Skyerne overfaldt os til tider, men udover det var vejret perfekt. Det tog ca 5 timer at gaa derop. Saa slog vi lejr, fik noget pasta for derefter at gaa tidligt i seng. Vi stod op ved 5 tiden for at gaa de sidste 400 meter til toppen - i moerke, vel at maerke! Den sidste del var virkelig stejl og nogle steder skulle vi direkte kravle! Det var skoent at gaa uden vores tunge rygsaekke paa denne del. Vi kom endelig op paa toppen og udsigten var FAN TA STISK ! Vi saa solopgangen og alt var perfekt. Jeg har glemt at fortaelle, at denne tur var planlagt saa godt, at der var fuldmaane, men ikke nok med det, saa var den stoerre, end den havde vaeret i 20 aar, fordi den var taettere paa jorden.. saa det var fedt nok!
Vi gik ned igen paa 1,5 timer, saa det var et helt andet tempo. Mine ben goer ok naller og jeg har faaet nogle herlige vabler. De skal danses vaek i aften ;-)
Turen derop var rigtig smuk og vi kunne se andre vulkaner, Mexico og alle de smaa landsbyer rundt omkring. Skyerne overfaldt os til tider, men udover det var vejret perfekt. Det tog ca 5 timer at gaa derop. Saa slog vi lejr, fik noget pasta for derefter at gaa tidligt i seng. Vi stod op ved 5 tiden for at gaa de sidste 400 meter til toppen - i moerke, vel at maerke! Den sidste del var virkelig stejl og nogle steder skulle vi direkte kravle! Det var skoent at gaa uden vores tunge rygsaekke paa denne del. Vi kom endelig op paa toppen og udsigten var FAN TA STISK ! Vi saa solopgangen og alt var perfekt. Jeg har glemt at fortaelle, at denne tur var planlagt saa godt, at der var fuldmaane, men ikke nok med det, saa var den stoerre, end den havde vaeret i 20 aar, fordi den var taettere paa jorden.. saa det var fedt nok!
Vi gik ned igen paa 1,5 timer, saa det var et helt andet tempo. Mine ben goer ok naller og jeg har faaet nogle herlige vabler. De skal danses vaek i aften ;-)
torsdag den 17. marts 2011
Japan
Det er godt nok forfærdeligt, det der er sket i Japan. Jeg føler virkelig med dem! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det land er ramt. Gang på gang føler jeg mig så heldig, fordi jeg er dansker (halv dansker).
Jeg vågnede ved at min bror fortalte mig, med meget store øjne, at der havde været "terremoto" i Japón. (Sæbe på spansk er jabón) På det tidspunkt var jeg tydeligvis ikke helt klar over hvad terremoto betød. Han blev ved med at gentage terremoto og Japón og lavede alle mulige fakter. Jeg var meget ivrig efter at forstå ham, så min konklusion blev: "vil du gerne låne noget sæbe?" Selv om han var meget oppe at køre, kunne han ikke lade være med at grine. Da jeg fandt ud af at terremoto betyder jordskælv, blev jeg selvfølgelig meget chokeret. Men kunne godt se det sjove i mit malplacerede spørgsmål.
Senere på dagen fandt jeg ud af, at der var udsendt advarsel til Guatemala blandt andre. Der blev jeg ok bange, for jeg bor tæt på kysten. Maira-mor prøvede på at berolige mig med: "Jeg ligger mit liv i Guds hænder. Han kan stoppe bølgen, hvis han ønsker det, han har gjort det før. Du bliver bare nød til at stole på Gud. Hvis han ønsker at vi skal dø, så dør vi." Efter det blev jeg bare mere urolig. Jeg ville vide om der var en chance for at bølgen kunne ramme os eller ej. Så jeg ringede hjem til DK og far kunne heldigvis berolige mig. Om aftenen gik snakken ved middagsbordet på: "når der sker sådan nogle store ting, som det her, så betyder det at Jesus snart kommer." Et par murer, som er ved at bygge et hus til Wayner (den ældste søn), havde til og med en forklaring på, hvorfor det lige skulle gå ud over Japan: "I Japan tror de på dyr og natur. Der er mange diskoteker og de drikker. Mænd gifter sig med mænd og kvinder med kvinder." Der fik jeg nok. IKKE MERE GUDE-SNAK, HVIS DET ER SÅDAN NOGET DÉR! Havde lyst til at fortælle dem, hvor ondt det de sagde, egentlig var. Jeg husker ikke præcist hvad jeg sagde, men bagefter rejste jeg mig fra bordet og gik, og de blev helt stille. Så jeg tor de forstod, at jeg ikke var helt tilfreds.
Nå, ikke mere om religion. Det giver mig bare lyst til at drikke. Eller også har jeg bare generelt lyst til en drink eller to. Jeg har ikke været i byen siden Suchitoto. Det må være en eller anden rekord. Nu begynder hende der styrer internetcafeen endda at gå amok med stereoanlæget. Stik mig et par stiletter!
Ikke mere om drinks, det giver mig bare endnu mere lyst til at drikke. Denne her weekend bliver rigtig interessant, det kan jeg godt fortælle jer! Nogle danskere og mig selv, skal bestige det højeste punkt i hele Guatemala. Ikke nok med at det er det højeste punkt i Guatemala (faktisk hele Central Amerika), så er det også en vulkan. Volcán Tajumulco hedder den. Jeg er godt spændt. Tror det bliver fedt. Og hårdt... I min iver på at træne op, har jeg anskaffet mig en ordentlig vabel på min højre fod. Håber den forsvinder pronto!
Jeg håber alle har det rigtig godt derhjemme. Mit kamera fortæller mig, at jeg har været på farten i 83 dage. Der er en lang vej endnu og jeg skal nå at opleve mange ting endnu - det er en dejlig tanke! Jeg nyder min tid her og får lært en masse ting, ikke kun spansk.
Jeg vågnede ved at min bror fortalte mig, med meget store øjne, at der havde været "terremoto" i Japón. (Sæbe på spansk er jabón) På det tidspunkt var jeg tydeligvis ikke helt klar over hvad terremoto betød. Han blev ved med at gentage terremoto og Japón og lavede alle mulige fakter. Jeg var meget ivrig efter at forstå ham, så min konklusion blev: "vil du gerne låne noget sæbe?" Selv om han var meget oppe at køre, kunne han ikke lade være med at grine. Da jeg fandt ud af at terremoto betyder jordskælv, blev jeg selvfølgelig meget chokeret. Men kunne godt se det sjove i mit malplacerede spørgsmål.
Senere på dagen fandt jeg ud af, at der var udsendt advarsel til Guatemala blandt andre. Der blev jeg ok bange, for jeg bor tæt på kysten. Maira-mor prøvede på at berolige mig med: "Jeg ligger mit liv i Guds hænder. Han kan stoppe bølgen, hvis han ønsker det, han har gjort det før. Du bliver bare nød til at stole på Gud. Hvis han ønsker at vi skal dø, så dør vi." Efter det blev jeg bare mere urolig. Jeg ville vide om der var en chance for at bølgen kunne ramme os eller ej. Så jeg ringede hjem til DK og far kunne heldigvis berolige mig. Om aftenen gik snakken ved middagsbordet på: "når der sker sådan nogle store ting, som det her, så betyder det at Jesus snart kommer." Et par murer, som er ved at bygge et hus til Wayner (den ældste søn), havde til og med en forklaring på, hvorfor det lige skulle gå ud over Japan: "I Japan tror de på dyr og natur. Der er mange diskoteker og de drikker. Mænd gifter sig med mænd og kvinder med kvinder." Der fik jeg nok. IKKE MERE GUDE-SNAK, HVIS DET ER SÅDAN NOGET DÉR! Havde lyst til at fortælle dem, hvor ondt det de sagde, egentlig var. Jeg husker ikke præcist hvad jeg sagde, men bagefter rejste jeg mig fra bordet og gik, og de blev helt stille. Så jeg tor de forstod, at jeg ikke var helt tilfreds.
Nå, ikke mere om religion. Det giver mig bare lyst til at drikke. Eller også har jeg bare generelt lyst til en drink eller to. Jeg har ikke været i byen siden Suchitoto. Det må være en eller anden rekord. Nu begynder hende der styrer internetcafeen endda at gå amok med stereoanlæget. Stik mig et par stiletter!
Ikke mere om drinks, det giver mig bare endnu mere lyst til at drikke. Denne her weekend bliver rigtig interessant, det kan jeg godt fortælle jer! Nogle danskere og mig selv, skal bestige det højeste punkt i hele Guatemala. Ikke nok med at det er det højeste punkt i Guatemala (faktisk hele Central Amerika), så er det også en vulkan. Volcán Tajumulco hedder den. Jeg er godt spændt. Tror det bliver fedt. Og hårdt... I min iver på at træne op, har jeg anskaffet mig en ordentlig vabel på min højre fod. Håber den forsvinder pronto!
Jeg håber alle har det rigtig godt derhjemme. Mit kamera fortæller mig, at jeg har været på farten i 83 dage. Der er en lang vej endnu og jeg skal nå at opleve mange ting endnu - det er en dejlig tanke! Jeg nyder min tid her og får lært en masse ting, ikke kun spansk.
torsdag den 10. marts 2011
Min hverdag
Åh, det regner helt vildt lige nu - endelig en kølig brise. Det er skønt! Jeg sidder på en internetcafé ca 1½ kilometer fra mit hus. Her er jeg et par gange om ugen. Det koster 8 Quetzales i timen, i danske kroner er det ca 5-6 kr. Ret billigt vil jeg sige, men i størrere byer er det endnu billigere. Jeg er i gang med at uploade billeder til facebook. Det er dejligt at kunne vise venner og familie, hvad man går og laver, hvem ens familie er, hvor man arbejder og hvordan området ser ud. Men billeder er bare ikke godt nok nogle gange. Når jeg tager billeder af de smukke træer, de klamme insekter, de små børn, husene osv. så er det som om, at det kun er en lille del, der kommer med på billedet. På billederne kan man for eksempel ikke høre José's stemme, når han er sur, man kan ikke fornemme stemningen i landsbyen, lugte maden, føle varmen, alle de nye lyde og farverne er bare heller ikke de samme på billederne. Køb et bedre kamera, film det, tænker I måske, men jeg vil meget hellere VISE jer det. Der er så smukt her!
Sandra og jeg går ofte lange ture, både fordi det er dejligt at være i naturen, men også for at komme lidt væk fra alle de legesyge unger. Der er en masse små floder i området. Vi ser ofte nye og spændende dyr/insekter. Her den anden dag var der et smukt, ungt fuglepar, der besluttede sig for at lave babyer lige foran os. Der findes selvfølgelig også en lidt mørkere side, når vi snakker om insekter... I mit bad plejede der at være ca 5 store kakkerlakker. Jeg vil ikke sige, at jeg havde vænnet mig til dem, men vi havde det nogenlunde sammen. Men nu har jeg endelig fundet ud af, hvad alle de små, sorte buler rundt omkring er: Æg! Yep, thats right - der er babykakkerlakker overalt! I går aftes var der tilmed en lang slimet orm, der snog sig op ad væggen. Så mine bad er hurtige og korte! (Og forfriskende, for vi har kun koldt vand)
Jeg bliver stadig gladere og gladere for min familie. Hver morgen bliver jeg mødt med et "godmorgen" af Selvin og jeg bliver lige overrasket hver gang, for han udtaler det perfekt. Maira (moren) er vidst ret stolt af mig, for hver gang vi får gæster for de hele smøren: "Ja, Lena, hun kan jo lide alt mad hernede. Hun spiser det hele op, er det ikke smukt? Hun vasker også selv tøj og hun hjælper mig med opvasken! Hun er rigtig intelligent." Og hvis jeg har lavet guacamole eller vendt tortillaerne, så skal gæsterne nok få det at vide. Hvad gæsterne ikke får at vide, er at jeg ikke altid spiser op, eller at jeg til tider ikke spiser alt mit kød. (Hun giver mig kæmpe-portioner og kødet er nogle gange det rene fedt). Men hende Maira, hende er jeg sgu glad for! Og hun laver virkelig noget lækkert mad.
Nu til noget helt andet: Mændene hernede tror virkelig de er guds gave til kvinderne! Små drenge fra 12 til pensionister på 60-70 pifter efter os, laver kyssemunde og spørger os om alt muligt underligt. Sådan her forestiller jeg mig deres tankegang er: "HENDE DER! Hun kan simpelthen ikke leve uden mig! Hun vil have min krop, jeg kan se det på hende! Nu vil jeg gå hen og tilbyde alt, hvad jeg ejer og har." Det er nogen gange til at blive lidt småsindsyg af. Mænd der kører langsomt op på siden af en, mænd, med børn og kone, der flirter, mænd, der spørger om man har en mobil, mænd, der spørger om man er gift (kærester er nemlig ikke nogen forhindring), mænd der blokerer ens vej, så man er tvunget til at snakke med dem. EL MACHISMO LEVER - det vil jeg godt skrive under på.
Sandra og jeg går ofte lange ture, både fordi det er dejligt at være i naturen, men også for at komme lidt væk fra alle de legesyge unger. Der er en masse små floder i området. Vi ser ofte nye og spændende dyr/insekter. Her den anden dag var der et smukt, ungt fuglepar, der besluttede sig for at lave babyer lige foran os. Der findes selvfølgelig også en lidt mørkere side, når vi snakker om insekter... I mit bad plejede der at være ca 5 store kakkerlakker. Jeg vil ikke sige, at jeg havde vænnet mig til dem, men vi havde det nogenlunde sammen. Men nu har jeg endelig fundet ud af, hvad alle de små, sorte buler rundt omkring er: Æg! Yep, thats right - der er babykakkerlakker overalt! I går aftes var der tilmed en lang slimet orm, der snog sig op ad væggen. Så mine bad er hurtige og korte! (Og forfriskende, for vi har kun koldt vand)
Jeg bliver stadig gladere og gladere for min familie. Hver morgen bliver jeg mødt med et "godmorgen" af Selvin og jeg bliver lige overrasket hver gang, for han udtaler det perfekt. Maira (moren) er vidst ret stolt af mig, for hver gang vi får gæster for de hele smøren: "Ja, Lena, hun kan jo lide alt mad hernede. Hun spiser det hele op, er det ikke smukt? Hun vasker også selv tøj og hun hjælper mig med opvasken! Hun er rigtig intelligent." Og hvis jeg har lavet guacamole eller vendt tortillaerne, så skal gæsterne nok få det at vide. Hvad gæsterne ikke får at vide, er at jeg ikke altid spiser op, eller at jeg til tider ikke spiser alt mit kød. (Hun giver mig kæmpe-portioner og kødet er nogle gange det rene fedt). Men hende Maira, hende er jeg sgu glad for! Og hun laver virkelig noget lækkert mad.
Nu til noget helt andet: Mændene hernede tror virkelig de er guds gave til kvinderne! Små drenge fra 12 til pensionister på 60-70 pifter efter os, laver kyssemunde og spørger os om alt muligt underligt. Sådan her forestiller jeg mig deres tankegang er: "HENDE DER! Hun kan simpelthen ikke leve uden mig! Hun vil have min krop, jeg kan se det på hende! Nu vil jeg gå hen og tilbyde alt, hvad jeg ejer og har." Det er nogen gange til at blive lidt småsindsyg af. Mænd der kører langsomt op på siden af en, mænd, med børn og kone, der flirter, mænd, der spørger om man har en mobil, mænd, der spørger om man er gift (kærester er nemlig ikke nogen forhindring), mænd der blokerer ens vej, så man er tvunget til at snakke med dem. EL MACHISMO LEVER - det vil jeg godt skrive under på.
torsdag den 3. marts 2011
Los niños
Her i La Esperanza gaar det stadig godt. Jeg synes tiden gaar meget hurtigt. Undervisningen gaar ogsaa derudaf. Vi har 10 forskellige klasser = 250 nye navne. Dios mio! Men boernene hernede er bare saa nuttede. Jeg skulle skrive navnene ned ogsaa en beskrivelse af dem, for at kunne huske dem bedre. Jeg kunne have skrevet "store, nuttede oejne" ved alle.
Naar vi kommer i skole bliver vi moedt med smil, kram og et "goodmorning". Saa kan det ikke blive andet end en god dag! Jeg er i en boernehaveklasse, hvor der er en dreng, der begynder at graede hver gang han ser paa mig. Han er alt for kaer. Han graeder dagligt, siger laeren. De smaa boern raaber konstant efter een. Saa skal man se deres tegning eller ogsaa skal de lige sladre om en anden elev eller paa toilet. Men ens taalmodighed kommer ogsaa tit paa proeve. Jeg troede egentlig jeg havde mere taalmodighed end hvad jeg har. Det er varmens skyld... Hehehe.
Jeg bliver gladere og gladere for min familie hernede. Isaer Vanesa og Jose har faaet taget paa mig. Naar jeg kommer hjem fra en lang dag, saa skal der leges. Der er ikke noget der hedder 'jeg orker ikke' eller 'jeg vil godt vaere lidt alene'. Vi tegner, vi laver oevelser, loeber op og ned ad bakker og spiller et puslespil jeg har taget med. Den anden dag var jeg lidt nede. Foerst kom den ene ind og troestede mig ogsaa den anden og den tredje. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine da Vanesa laa og troestede mig og sagde: 'Du skal bare lege med os, saa skal det hele nok gaa. Bare leg med os.'
Nu vil jeg smutte. Jeg haaber det gaar godt derhjemme og at vejrguderne ikke er alt for onde ved jer.
Naar vi kommer i skole bliver vi moedt med smil, kram og et "goodmorning". Saa kan det ikke blive andet end en god dag! Jeg er i en boernehaveklasse, hvor der er en dreng, der begynder at graede hver gang han ser paa mig. Han er alt for kaer. Han graeder dagligt, siger laeren. De smaa boern raaber konstant efter een. Saa skal man se deres tegning eller ogsaa skal de lige sladre om en anden elev eller paa toilet. Men ens taalmodighed kommer ogsaa tit paa proeve. Jeg troede egentlig jeg havde mere taalmodighed end hvad jeg har. Det er varmens skyld... Hehehe.
Jeg bliver gladere og gladere for min familie hernede. Isaer Vanesa og Jose har faaet taget paa mig. Naar jeg kommer hjem fra en lang dag, saa skal der leges. Der er ikke noget der hedder 'jeg orker ikke' eller 'jeg vil godt vaere lidt alene'. Vi tegner, vi laver oevelser, loeber op og ned ad bakker og spiller et puslespil jeg har taget med. Den anden dag var jeg lidt nede. Foerst kom den ene ind og troestede mig ogsaa den anden og den tredje. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine da Vanesa laa og troestede mig og sagde: 'Du skal bare lege med os, saa skal det hele nok gaa. Bare leg med os.'
Nu vil jeg smutte. Jeg haaber det gaar godt derhjemme og at vejrguderne ikke er alt for onde ved jer.
Amor
Dame un corazon grande para amar
Dame un corazon fuerte para luchar
Unas veces hay amor para siempre,
otras veces solo hay sufrimiento...
Dame un corazon fuerte para luchar
Unas veces hay amor para siempre,
otras veces solo hay sufrimiento...
Abonner på:
Opslag (Atom)