La Esperanza

I dag er det fredag. Den sidste uges tid har vaeret rigtig god. Jeg bor nu i et nyt, lille samfund, som hedder La Esperanza. Her bor jeg med Maira (moren), Selvin (faren) og deres boern: 1. Wayner, 2. Selvin , 3. Ivan, 4. Vanessa og sidst, men ikke mindst 5. Jose. I starten troede jeg, at vi boede ca. 50 i huset, fordi der altid render alle mulige rundt inde i huset. En smule forvirrende. Men her bor ogsaa en pige, paa 20, som hedder Sheyla. De er alle sammen mega rare. Maira og Sheyla laver laekker mad til mig, Selvin er laerer, den aeldste soen er mekaniker, nummer 2, som hedder Selvin efter faderen, studerer til at blive laerer, saa jeg har hjulpet ham med nogle engelsk lektier. Ivan gaar i skole, det samme goer Vanessa og Jose. Vanessa snakker, fniser og tygger paa sit haar dagen lang, Jose siger ikke saa meget, men naar han goer, saa gaar det hurtigt og jeg tror endnu ikke, at jeg har forstaaet et eneste ord fra ham - men alligevel er han den jeg allerbedst kan lide! :-) Jeg har laert boernene i familien alfabetet paa engelsk. Det tog en evighed, men det var superhyggeligt.
Stort set alle hernede har rigtig svaert ved at udtale det engelske sprog. Ord som thirteen, thirty, eleven, I am, osv er rigtig svaere. Indtil videre har vi undervist i to 5. klasser. Det var vildt fedt at komme igang. Boernene er helt vilde efter at laere engelskog at laere os at kende. Det er rigtig skoent. Men det er sgu lidt svaert at undervise, naar man stort set aldrig har proevet det foer, aldrig er blevet fortalt, hvordan det skal goeres og ingen til at sige, om man goer det godt eller daarligt. Men jeg tror vi har nogenlunde styr paa det. Vi skal gaa langsomt frem, for engelsk er rigtig svaert for dem. Vi har laert dem tallene og paa et tidspunkt legede vi en leg, hvor de skulle kaste en bold og sige 1-2-3- osv op til 20. Det var en smule frustrerende, at nogle af pigerne ikke snakkede. Naar de fik bolden, kiggede de genert rundt og vi spurgte dem, hvad deres tal var. Saa smilte de bare og sagde ikke et ord. Det var ikke, fordi de ikke vidste det (det stod desuden ogsaa paa tavlen). Mange af pigerne er bare bange af sig... Hmm, jeg ved ikke rigtig, hvad man kan goere ved det. Jeg har lyst til at ruske dem, men det bliver det nok bare vaerre af. Taalmodighed og det at vi staar som kvinder og underviser, griner og er selvstaendige kan maaske i sig selv goere en lille forskel.
Jeg er atter havnet i en religioes familie. Jeg har vaeret i kirke - det var lidt slemt... Isaer for min bror styrede selve 'showet' og han kan virkelig ikke synge :-) Bagefter ville de have mig med til 'Culto'. Der maatte jeg saette graensen. (Culto = mere sang, mere beden til Gud og en masse tak bare i et privat hus) Jeg ved ikke, om de regner med, at jeg skal med i kirke hver soendag fra nu af...
Vil I se mit skema? Her kommer det (husker ikke lige tiderne):
Mandag: undervisning med 4. klasse, derefter 5. + 6. klasse og dagen afsluttes med leg med boernehave klassen.
Tirsdag: 5.a i 2 timer, derefter 5.b i 2 timer paa en anden skole. Om eftermiddagen skal vi undervise basico primero, segundo og tercero, de er lidt aeldre.
Onsdag: samme som mandag
Torsdag: undervisning kun om eftermiddagen af de unge og voksne, som oensker at laere engelsk.
Fredag: samme som tirsdag, bare at 5. klasserne er eskiftet ud med 6. klasserne.

Nu vil jeg smutte igen. Haaber alle derhjemme har det rigtig godt. Jeg savner min familie, lille Byrsted og min baby, Rynke. Men jeg har det skam rigtig godt. Jeg har haft besoeg af Wil, en fyr fra El Salvador, de sidste tre dage. Han rejste helt herop bare for at se lille mig (La Esperanza ligger taet paa kysten, 45 min fra Mexico) ... det synes jeg er lidt vildt!

Ps. JEG BOR I EN REGNSKOV!!! ¡Que chivo! Y bien bonito tambien.