torsdag den 20. januar 2011

San Salvador, El Tunco og 50 cent

Bienvenido a mi blog! Jeg sidder i koekkenet/stuen/spisestuen/altanen på platformen i Suchitoto. Det er egentlig bare et "rum" med tag over. Man tænker ikke rigtig over, at man sidder udenfor, fordi der er så god damn varmt :-) Man ser dog musene, rotterne, myrerne, myggene (eller dem ser man aldrig, men tro mig og sårene på mine ben - de er her!), kakkerlakkerne, miderne, salamanderne osv.
Et par stykker fra platformen er taget ned for at spise pizza, men jeg er på køkkenhold med Jonas, så det er no go. Vi har vores egen madmor, som laver rigtig lækker mad til os. Hun hedder Yolanda. I dag står den på kartoffellasagne. Nogen gange kan jeg dog godt savne den danske mad... eller rettere: min fars mad (som sjælden er dansk). Yolanda er til tider lidt for glad for grøntsager.
For tiden er der mange syge. En pige har fået at vide, at hun har to forskellige slags amøber i kroppen og en fyr har kastet op og har haft diarre siden torsdag og en tredje er dækket af underlige røde knopper. Jeg har heldigvis ikke rigtig fejlet noget. Lige pt lider jeg dog lidt af tømmermænd, men det er heldigvis ikke noget længerevarende. Vi var på bar i går. El Necio. Alle burde smage deres margaritas og mojitos. Bare ikke for mange!
Nå, nu lidt om min weekend:
Fredag morgen tog vi til San Salvador, hovedstaden. Vi så et fattigt område kaldet Las Victorias. Der bor en masse mennesker oven på en gammel losseplads og de bor i små skure, lavet af bliktag og skrald. Der flyder skrald over det hele, spildevandet løber langs husene og der er giftige gasser, der damper op fra jorden og skaber deforme børn. Det var ret forfærdeligt at se. Men som de fleste andre man mæder hernede, så smiler de og hilser. Deres største ønske, at at få lov til at eje den jord de bor på, men staten vil selvfølgelig ikke give dem lov til at bo på så farlig en losseplads (hvor der oven i købet er tilfælde af enorme jordskred). Det er lidt af et dilemma, for de kan heller ikke flytte dem, for der er ikke plads til dem nogen steder. El Salvador er overbefolket. Der var en der fortalte, at den længste afstand mellem 2 huse i hele El Salvador ikke engang er på 1 km.
Senere den aften spiste vi på en mexicansk restaurant. Maden var lækker, men der var et lettere irreterende orkester som gik helt amok, så vi skulle sidde og råbe til hinanden. Men det var nu meget sjovt. Senere stod den på bar (atter) og der var virkelig nice. God musik, lækre drinks og nice guys med dreadlocks og lidt af hvert, der kunne ryste røv. Crazy!
Dagen efter stod den på strand for 6 af os. Camilla, Mie, Andreas, Sandra, Jonas og jeg. El Tunco hedder stranden. Det var en herlig strand. Store gode bølger, vandet var varmt, der var palmer og det hele. Vi chillede hele dagen lang ved den strand. Jeg ville ønske, at Lasse kunne have været der, for han ville have elsket de bølger. Hvis man lige fangede en bølge ordentligt, så kunne man komme helt ind til vandkanten. FEDT! Nå, nu skal vi til at spise. Glæd jer til at høre om historien om 6 uskyldige danskere, der kiggede på stjerner, da en fyr fra MS 13 pludselig dukkede op og ville dræbe dem med en kæmpe sten.

Kys og kram
Ps. Bare rolig, vi er ok! Skriver snart igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar