søndag den 2. januar 2011

Party in the ARG

Romina har et skønt hus. Det er virkelig stort. Men det bedste ved huset er det, der ligger udenfor. EN POOL! Jeg har ingen idé om, hvor mange timer vi har tilbragt i den pool. Hvordan folk hernede, kan overleve uden en pool, er mig en gåde. Vi har lagt og daset ved den hver dag. Mit (undervands)kamera har rigtig fået lov til at shine. Vi har taget nogle rigtig fede billeder! Jeg kan ikke lige overskue at fortælle om hver eneste dag her i Corrientes, men jeg kan lige ridse det vigtigste op:
- Når vi skal til fest, så er vi begyndt at sige, skal vi til fest i nat eller skal vi til fest i morgen tidlig? Fordi man begynder mega sent hernede. Skal vi fx lige tage nytårsaften: Kl 22.30 spiste vi aftensmad, derefter drak vi her hos Roo, kl 04.00 tager vi videre til et diskotek, det lukkede kl 6, vi holdt afterparty hjemme ved Roo og kl 12 gik vi i seng. Sådan har det været mere eller mindre hver dag, bortset fra at vi går i seng lidt tidligere. Desuden har der ikke været en aften, siden vi ankom, hvor vi ikke har været til fest. Igen i aften skal vi ud. They're crazy, but I like it. Loca, loca, loca.
- Maden: Vi får god mad hernede! Deres kød er virkelig godt, så jeg kan godt forstå, hvorfor de stort set kun får kød til aftensmad.
- De danser rigtig meget hernede og de danser rigtig længe. Ikke ligesom i gaden, hvor man lige danser lidt, snakker lidt, går ud og ryger etc. Her er det bare DANS DANS DANS! Vi har da lært et par moves eller to. I går var vi på en pub og der var et band, der spillede Led Zeppelin, så hofterne fik en velfortjent pause.
- Hunde: Der går hjemløse hunde rundt overalt! Alle der kender mig, ved at jeg har et svagt punkt for dem. Derefter, kan jeg heller ikke lade være med, at kæle for dem. Selvom min læge har frarådet mig det. De er bare så nuttede... Der var også mange i BA. Det sødeste er, når de løber rundt i flok eller i par. Romina har selv 2 hunde.
- By the riverside: Der er en flod, tæt på Rominas hus. Der er så flot omkring den. Palmer, folk, der slapper af, en kæmpe bro og mange diskoteker. Vi tog derhen i dag og drak noget Maté (en form for grøn te) og bagefter fik vi is. De ved hvordan man laver is hernede, det er helt sikkert.

Jeg smutter igen. Jeg håber alle havde en god nytårsaften. (Jeg selv har lidt svært ved at tro på, at det var nytårsaften, fordi der var så varmt. Vi hoppede i poolen, da klokken var 20.00 (=00.00 hjemme i Danmark)
FELIZ AÑO!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar