Den 27/12 ankom vi endelig til Buenos Aires. Vi fik heldigvis sovet en god del i flyet og bl.a. også set facebook-filmen undervejs. Da vi kom ud af flyet og ind i den der gang, fik vi hurtigt en fornemmelse hvor god damn hot der er hernede! I min dagbog har jeg skrevet: "Forestil dig, at du står bag en ældgammel bil's udstødning og den følger dig overalt". Vi lignede begge et par svedmonstre.
Nå, men vi tog en taxi fra lufthavnen hen til Palermo House (vores hostel). Det er NICE! Der er graffiti overalt og med overalt, mener jeg OVERALT! De har også en altan med en bruser. Da vores "mixed dorm" ikke lige var klar til at vi kunne chekke ind, besluttede vi at gå ud at spise. Vi fik noget rigtig lækkert mad på en lille hyggelig restaurant/butik kaldet El beso último. Vi tog ind til centrum og shoppede en smule. Set i bakspejlet, skulle vi have gået AMOK i Atlanta, da vi ikke er vildt imponeret over meget af det tøj der bliver solgt hernede. Men det var hyggeligt bare at gå rundt. Vi fik en øl og smøg eller to om aftenen og kom i snak med en sød fyr fra Frankrig, Dávid og nogle englændere, hvor af en af dem vidste absolut INGENTING om Danmark. Det var ret sjovt. Det eneste han kunne fortælle var om en reklame med Tuborg (eller Carlsberg), hvor de i slutningen siger noget a la: So good, that the Danes doesn't want it too far away from home. Han spurgte, om vi havde set den. Jeg påpegede, at det måske ville være lidt underligt, hvis den blev vist hjemme ved os - i Danmark. En af de andre englændere fortalte, at han havde fået stjålet sin hat i en bus. Da bussen holdt for rødt, var der kommet en mand løbende og hoppet op og taget hans hat i det åbne vindue. Jeg fortalte, at jeg synes, at den mand fortjente hatten :P
Den 28/12 stod vi op ved 9 tiden og vi var så klar på at se Recoleta Cememtario. Men inden da tog vi en tur i Buenos Aires' zoologiske have. Ligesom i mange andre zoo's var der en masse søde dyr. Dog blev vi ret forelsket i et dyr vi kalder kaninhunden. Om dette er dens rigtige navn, skal jeg ikke kunne fortælle. Den gik frit og var bare sååååå sød. Well, well, well. Vi tog bus 59 hen til et område kaldet Recoleta. Det er enormt billigt at køre med bus. 1,20 pesos - og så kan du bare køre fra den ene ende til den anden ende af byen! Not like Dinamarca! Recoletta Cementario er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Det er en gravplads midt inde i Buenos Aires by, hvor der er begravet kendte, rige, politikere, højtstående mennesker osv. Glæd jer til at se billeder! Det var virkelig muy bonita. Og varmt. Det var her Sandra fik sine famøse røde skuldre. Aucch!
Til aften spiste vi nær the cememtario. Vi fik verdens lækreste bøf!!!!!!!! Jeg har aldrig smagt noget lignende. Den var så stor, så smagfuld og så saftig. Jeg kan godt forstå, hvorfor de argentinske bøffer er så berømte. Men det bedste af det hele var, at en sød, gammel, amerikansk (dirty old mand, som han selv beskrev sig som) betalte vores regning! Jeg havde hjulpet ham med at få fat på tjeneren og da han var færdig kom han lige hen og hilste. Vi begyndte at snakke om New York og han fortalte, hvad der var must-see. Han spurgte, om han måtte få en kop kaffe med os og selvfølgelig måtte han det. Han var en meget underholdende mand. Han fortalte om sit liv og det var meget spændende. Han kom fra Polen med sine forældre og arbejdede sig op. Virkelig langt OP. I dag ejer han omkring 130 ATM's rundt omkring i Amerika. Han har også ejet en masse gentlemen's clubs (stripklubber). Han lyder måske som en dirty, old man, men det var han bestemt ikke.
29/12-10: Vi så MALBA, Argentinas museum med moderne kunst. Jeg blev helt vild, da jeg så et selvportræt malet af Frida Kahlo. Dét var virkelig fedt. Der var mange flotte malerier og underlige skulpturer. Liget noget for min Mami :-) Inden da, var vi lige en tur i Rosedal Park - en flot park med mange roser. Vi var enormt trætte, da vi tog bussen mod La Boca (et meget farverigt område i BA) vi kunne knap nok stå på vores ben (overdrivelse fremmer forståelse). Vi var ret tæt på at melde pas på La Boca, men det gjorde vi heldigvis ikke. Da vi så, hvor flot der var og mærkede den fantastisk fede stemning livede vi lige pludselig op. Vi så tango, samba og trommedans og vi så regnbuens farver malet på alle husene.
Om aftenen mødtes vi med Signe, Javiera og Kiki (Rominas veninder, som vi også har gået på gym med, dog ikke Kiki, hun er fra Ecuador) ved Retiros busstation. Bussen mod Romina var meget forsinket, men vi kom da med. Det var en laaaang bustur, men bussen var komfortabel, så sov det meste af vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar