Nå, jeg må hellere starte ud med at fortælle historien om de 6 uskyldige danskere. Ja, vi lå Andreas, Camilla, Mie, Jonas, Sandra og jeg på stranden. Vi kiggede på den flotte stjernehimmel og håbede på at se stjerneskud. Vi lå stort set i en kæmpe ske. Det var superhyggeligt. Mere uskyldigt bliver det ikke, vel? Jeg kigger og kigger, da jeg hører en mandestemme. Jeg fatter nada af, hvad han siger, kigger ikke op og håber på at han snart går væk. Pludselig kan jeg mærke at alle rejser sig - hurtigt. Jeg ser ham og tænker OMG!!! Han var en rimelig stor fyr og den sten han holdt i hånden var på størrelse med mit hoved. Han stod på en meget truende måde og begyndte lige pludselig at råbe. Vi blev alle hurtigt ædru (ikke fordi vi var vildt fulde) og var helt oppe på dupperne. Han sagde: "Mata!" (Jeg dræber) og noget med 50 cent. Vi forsøgte at berolige ham, samtidig med at vi gik hen mod en restaurant. Jeg var sikker på, at vi alle skulle dø, inden vi nåede hen til den restaurant. Da vi endelig kom derhen, var der ingen der ville hjælpe os. Vi kunne se at alle tjenerne blev bange og på ingen måde ville blande sig. Han tilhørte banden Mara Salvatrucha, som er en af verdens farligste og største bander. Jeg havde hørt og læst om banden inden og var derfor utrolig bange og utrolig sikker på, at jeg skulle dø. Sandra og jeg holdt i hånd og rystede som lespeløv.
Andreas prøvede at få ham til at falde til ro ved at 'mandeflirte' med ham, som han selv kalder det. Det hjalp heldigvis, men fyren var så fuld og langt væk på stoffer, at man aldrig kunne vide sig sikker. Vi ville hen på vores hostel, pakke vores ting og så bare så langt væk som overhovedet muligt. Han kunne jo sagtens bare ringe efter sine 'homies', som måske ville have haft andre former for våbner end sten. Men der var ca 200 m hen til vores hostel og 200 m er altså langt, når du ikke kan se, om en fyr med tatoveringer fra MS følger efter dig.
Men vi kom derhen. Sandra og jeg gik straks hen til dørmanden og fortalte, hvad der var sket, og man kunne se han tog det mere end seriøst, for han begyndte at løbe rundt og fandt en pistol frem og advarede de andre dørmænd udenfor. Han forsikrede os, at der ikke ville ske os noget, men jeg sov ikke særlig godt den nat. Jeg følte mig først sikker, da jeg kom tilbage til Suchitoto. Jeg skal aldrig mere bade på El Tunco igen.
Vi forstod egentlig ikke, hvorfor han mente, at vi bare skulle dø. Vi havde snakket meget lidt med ham tidligere på aftenen, hvor vi bestilte margaritas. Han spurgte om vi kunne lide maragaritas, vi fortalte ham stille og roligt, at det kunne vi godt... Jonas havde sagt "Adios!" (en smule provokerende) da han kom hen til os, men han havde en sten i hånden inden da. Og hvorfor han begyndte at snakke om 50 Cent, vil jeg tænke over resten af mit liv. Sandra troede (hahaha), at han ville have 50 cent. Jeg tror måske, han ville fortælle os, at han også var blevet skudt før... pero no sé (men jeg ved det ikke).
Men vi lever allesammen og har det utroligt godt og sikkert her i dejlige Suchitoto!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar