Bare overskriften giver mig lyst til at tude. Jeg har virkelig haft det så dejligt her i den lille, rolige by. Vi rejser mod Guatemala på torsdag (d. 3). Jeg har ikke lyst til at rejse allerede. Selvom hele pointen med min rejse, jo er mit volontørophold i Guatemala. Jeg glæder mig da også max til at møde min familie, komme igang med at undervise i engelsk og lære en masse spansk. But still... Så bliver alle volontørerne splittet ad, jeg bliver tvunget til at sige farvel til alle mine el salvadorianske venner, min spansklærer, poolen og ikke flere gode stunder på El Necio. Altsåå :-(
Men jeg må bare nyde den sidste tid... Hvad har jeg ellers lavet på det sidste? Jo, ser du. Vi har haft en masse at gøre med en gruppe unge, fra et sted, der hedder Sitio Zapotal. Vi har bl.a. spillet fodbold med dem, leget en masse lege, inviteret dem på aftensmad og ikke mindst DANSET! Jeg troede, at jeg havde ok styr på mit shit på et dansegulv, lige indtil jeg fandt ud af, at jeg faktisk har bundet to store betonklodser til mine ben. De går amok hernede og det ser så fedt ud og jeg ville så meget ønske, at min mor havde tvunget mig til dans lige da jeg begyndte at kunne gå. De er alle selvlært, de har rytme og et par ekstra led i hofterne. Og når fyrene danser, er det ikke sådan gay dans, så det er fedt! I sidste weekend boede vi i par hos en familie i Zapotal. Jonas og jeg kom hen til en fantastisk familie. Oti, Jorge, Camilo og Wil. Jeg lavede mad med moren, vaskede op og hele molevitten. Det var en rigtig god oplevelse og hvis jeg nogensinde kommer tilbage, ved jeg, at jeg har et sted, hvor jeg kan bo.
Bum bum, hvad har vi ellers lavet at sjove ting? Den anden nat fik vi besøg af politiet. Funny story. Vi var et par stykker, der holdt fest på platformen og spillede alt for højt musik (uden at tænke over det). Det ringede pludselig på døren og jeg åbner. Okay, der står ikke nogen, jeg skal lige til at lukke i, da der dukker to hoveder op på hver sin side. Jeg ser to politimænd, der ser overgenerte ud. Jeg bliver en smule chokeret og bange, fordi de står med deres slåpinde, pistoler, macheter osv. (dét vænner man sig virkelig ikke til, selvom man ser det overalt). Den ene begynder at hviske, siger undskyld gentagne gange og beder mig om at skrue bare en lille bitte smule ned. Jeg undskylder mange gange og vi slukker straks for musikken etc. Det var først bagefter, jeg kom til at tænke på, hvor underlig en situation, det egentlig havde været. Hvorfor skulle DE være urolige ved at snakke med MIG? Hvad kunne jeg gøre? Prikke dem i øjet? Men det er selvfølgelig også bare en uniform de tager på... de er vel helt almindelige mennesker + våben. Som de fleste andre, behandler de os rigtig godt. Nogen gange for godt. Nogen kunne godt trænge til at indse, at vi også bare er mennesker, i vores 'hvide skind-uniform'.
Og nu til noget helt andet. MISSEMOR FØDTE I GÅR AFTES!!! 6 små, grimme killinger. Åh, de er så nuser. Hvor lang tid går der egentlig, før sådan nogle åbner øjnene? Vi var allesammen ved at være bange for, at vi skulle have nøjes med at glo på dens tykkende, vraklende mave i en hel måned, uden at se resultater. Nu har den født... i Sonjas seng. Sonja, som ikke kan tåle katte. Hun ved det heldigvis ikke endnu. Jeg glæder mig til at se hendes udtryk ;-)
De andre er taget på vandfaldstur, Sandra og jeg valgte at blive på platformen. Til dels fordi vi trængte til at slappe af. Vi har ikke haft en chill-weekend siden DK, og til dels fordi vi har set vandfaldet (Iguazu), til dels fordi vi er nogle fattige tøsebørn... men nok allermest fordi... Ja, mor, jeg ved godt du sagde, at jeg ikke måtte forelske mig hernede. Pero no es mi culpa (men det er ikke min skyld). Øv, hvor bliver det hårdt at sige farvel.
søndag den 30. januar 2011
De uskyldige danskere (fortsat)
Nå, jeg må hellere starte ud med at fortælle historien om de 6 uskyldige danskere. Ja, vi lå Andreas, Camilla, Mie, Jonas, Sandra og jeg på stranden. Vi kiggede på den flotte stjernehimmel og håbede på at se stjerneskud. Vi lå stort set i en kæmpe ske. Det var superhyggeligt. Mere uskyldigt bliver det ikke, vel? Jeg kigger og kigger, da jeg hører en mandestemme. Jeg fatter nada af, hvad han siger, kigger ikke op og håber på at han snart går væk. Pludselig kan jeg mærke at alle rejser sig - hurtigt. Jeg ser ham og tænker OMG!!! Han var en rimelig stor fyr og den sten han holdt i hånden var på størrelse med mit hoved. Han stod på en meget truende måde og begyndte lige pludselig at råbe. Vi blev alle hurtigt ædru (ikke fordi vi var vildt fulde) og var helt oppe på dupperne. Han sagde: "Mata!" (Jeg dræber) og noget med 50 cent. Vi forsøgte at berolige ham, samtidig med at vi gik hen mod en restaurant. Jeg var sikker på, at vi alle skulle dø, inden vi nåede hen til den restaurant. Da vi endelig kom derhen, var der ingen der ville hjælpe os. Vi kunne se at alle tjenerne blev bange og på ingen måde ville blande sig. Han tilhørte banden Mara Salvatrucha, som er en af verdens farligste og største bander. Jeg havde hørt og læst om banden inden og var derfor utrolig bange og utrolig sikker på, at jeg skulle dø. Sandra og jeg holdt i hånd og rystede som lespeløv.
Andreas prøvede at få ham til at falde til ro ved at 'mandeflirte' med ham, som han selv kalder det. Det hjalp heldigvis, men fyren var så fuld og langt væk på stoffer, at man aldrig kunne vide sig sikker. Vi ville hen på vores hostel, pakke vores ting og så bare så langt væk som overhovedet muligt. Han kunne jo sagtens bare ringe efter sine 'homies', som måske ville have haft andre former for våbner end sten. Men der var ca 200 m hen til vores hostel og 200 m er altså langt, når du ikke kan se, om en fyr med tatoveringer fra MS følger efter dig.
Men vi kom derhen. Sandra og jeg gik straks hen til dørmanden og fortalte, hvad der var sket, og man kunne se han tog det mere end seriøst, for han begyndte at løbe rundt og fandt en pistol frem og advarede de andre dørmænd udenfor. Han forsikrede os, at der ikke ville ske os noget, men jeg sov ikke særlig godt den nat. Jeg følte mig først sikker, da jeg kom tilbage til Suchitoto. Jeg skal aldrig mere bade på El Tunco igen.
Vi forstod egentlig ikke, hvorfor han mente, at vi bare skulle dø. Vi havde snakket meget lidt med ham tidligere på aftenen, hvor vi bestilte margaritas. Han spurgte om vi kunne lide maragaritas, vi fortalte ham stille og roligt, at det kunne vi godt... Jonas havde sagt "Adios!" (en smule provokerende) da han kom hen til os, men han havde en sten i hånden inden da. Og hvorfor han begyndte at snakke om 50 Cent, vil jeg tænke over resten af mit liv. Sandra troede (hahaha), at han ville have 50 cent. Jeg tror måske, han ville fortælle os, at han også var blevet skudt før... pero no sé (men jeg ved det ikke).
Men vi lever allesammen og har det utroligt godt og sikkert her i dejlige Suchitoto!
torsdag den 20. januar 2011
San Salvador, El Tunco og 50 cent
Bienvenido a mi blog! Jeg sidder i koekkenet/stuen/spisestuen/altanen på platformen i Suchitoto. Det er egentlig bare et "rum" med tag over. Man tænker ikke rigtig over, at man sidder udenfor, fordi der er så god damn varmt :-) Man ser dog musene, rotterne, myrerne, myggene (eller dem ser man aldrig, men tro mig og sårene på mine ben - de er her!), kakkerlakkerne, miderne, salamanderne osv.
Et par stykker fra platformen er taget ned for at spise pizza, men jeg er på køkkenhold med Jonas, så det er no go. Vi har vores egen madmor, som laver rigtig lækker mad til os. Hun hedder Yolanda. I dag står den på kartoffellasagne. Nogen gange kan jeg dog godt savne den danske mad... eller rettere: min fars mad (som sjælden er dansk). Yolanda er til tider lidt for glad for grøntsager.
For tiden er der mange syge. En pige har fået at vide, at hun har to forskellige slags amøber i kroppen og en fyr har kastet op og har haft diarre siden torsdag og en tredje er dækket af underlige røde knopper. Jeg har heldigvis ikke rigtig fejlet noget. Lige pt lider jeg dog lidt af tømmermænd, men det er heldigvis ikke noget længerevarende. Vi var på bar i går. El Necio. Alle burde smage deres margaritas og mojitos. Bare ikke for mange!
Nå, nu lidt om min weekend:
Fredag morgen tog vi til San Salvador, hovedstaden. Vi så et fattigt område kaldet Las Victorias. Der bor en masse mennesker oven på en gammel losseplads og de bor i små skure, lavet af bliktag og skrald. Der flyder skrald over det hele, spildevandet løber langs husene og der er giftige gasser, der damper op fra jorden og skaber deforme børn. Det var ret forfærdeligt at se. Men som de fleste andre man mæder hernede, så smiler de og hilser. Deres største ønske, at at få lov til at eje den jord de bor på, men staten vil selvfølgelig ikke give dem lov til at bo på så farlig en losseplads (hvor der oven i købet er tilfælde af enorme jordskred). Det er lidt af et dilemma, for de kan heller ikke flytte dem, for der er ikke plads til dem nogen steder. El Salvador er overbefolket. Der var en der fortalte, at den længste afstand mellem 2 huse i hele El Salvador ikke engang er på 1 km.
Senere den aften spiste vi på en mexicansk restaurant. Maden var lækker, men der var et lettere irreterende orkester som gik helt amok, så vi skulle sidde og råbe til hinanden. Men det var nu meget sjovt. Senere stod den på bar (atter) og der var virkelig nice. God musik, lækre drinks og nice guys med dreadlocks og lidt af hvert, der kunne ryste røv. Crazy!
Dagen efter stod den på strand for 6 af os. Camilla, Mie, Andreas, Sandra, Jonas og jeg. El Tunco hedder stranden. Det var en herlig strand. Store gode bølger, vandet var varmt, der var palmer og det hele. Vi chillede hele dagen lang ved den strand. Jeg ville ønske, at Lasse kunne have været der, for han ville have elsket de bølger. Hvis man lige fangede en bølge ordentligt, så kunne man komme helt ind til vandkanten. FEDT! Nå, nu skal vi til at spise. Glæd jer til at høre om historien om 6 uskyldige danskere, der kiggede på stjerner, da en fyr fra MS 13 pludselig dukkede op og ville dræbe dem med en kæmpe sten.
Kys og kram
Ps. Bare rolig, vi er ok! Skriver snart igen.
Et par stykker fra platformen er taget ned for at spise pizza, men jeg er på køkkenhold med Jonas, så det er no go. Vi har vores egen madmor, som laver rigtig lækker mad til os. Hun hedder Yolanda. I dag står den på kartoffellasagne. Nogen gange kan jeg dog godt savne den danske mad... eller rettere: min fars mad (som sjælden er dansk). Yolanda er til tider lidt for glad for grøntsager.
For tiden er der mange syge. En pige har fået at vide, at hun har to forskellige slags amøber i kroppen og en fyr har kastet op og har haft diarre siden torsdag og en tredje er dækket af underlige røde knopper. Jeg har heldigvis ikke rigtig fejlet noget. Lige pt lider jeg dog lidt af tømmermænd, men det er heldigvis ikke noget længerevarende. Vi var på bar i går. El Necio. Alle burde smage deres margaritas og mojitos. Bare ikke for mange!
Nå, nu lidt om min weekend:
Fredag morgen tog vi til San Salvador, hovedstaden. Vi så et fattigt område kaldet Las Victorias. Der bor en masse mennesker oven på en gammel losseplads og de bor i små skure, lavet af bliktag og skrald. Der flyder skrald over det hele, spildevandet løber langs husene og der er giftige gasser, der damper op fra jorden og skaber deforme børn. Det var ret forfærdeligt at se. Men som de fleste andre man mæder hernede, så smiler de og hilser. Deres største ønske, at at få lov til at eje den jord de bor på, men staten vil selvfølgelig ikke give dem lov til at bo på så farlig en losseplads (hvor der oven i købet er tilfælde af enorme jordskred). Det er lidt af et dilemma, for de kan heller ikke flytte dem, for der er ikke plads til dem nogen steder. El Salvador er overbefolket. Der var en der fortalte, at den længste afstand mellem 2 huse i hele El Salvador ikke engang er på 1 km.
Senere den aften spiste vi på en mexicansk restaurant. Maden var lækker, men der var et lettere irreterende orkester som gik helt amok, så vi skulle sidde og råbe til hinanden. Men det var nu meget sjovt. Senere stod den på bar (atter) og der var virkelig nice. God musik, lækre drinks og nice guys med dreadlocks og lidt af hvert, der kunne ryste røv. Crazy!
Dagen efter stod den på strand for 6 af os. Camilla, Mie, Andreas, Sandra, Jonas og jeg. El Tunco hedder stranden. Det var en herlig strand. Store gode bølger, vandet var varmt, der var palmer og det hele. Vi chillede hele dagen lang ved den strand. Jeg ville ønske, at Lasse kunne have været der, for han ville have elsket de bølger. Hvis man lige fangede en bølge ordentligt, så kunne man komme helt ind til vandkanten. FEDT! Nå, nu skal vi til at spise. Glæd jer til at høre om historien om 6 uskyldige danskere, der kiggede på stjerner, da en fyr fra MS 13 pludselig dukkede op og ville dræbe dem med en kæmpe sten.
Kys og kram
Ps. Bare rolig, vi er ok! Skriver snart igen.
mandag den 10. januar 2011
Hej laekker udsigt
(Lago de Suchitoto)
Saa er undervisningen gaaet i gang. Tro det eller ej - det er vildt skoent. Jeg glaeder mig saadan til at laere en masse spansk. Min laere er rigtig rar. Hun hedder Beatriz, 22 aar gammel og fniser hele tiden. Hun kan ikke et ord engelsk, men det goer ikke noget, for jeg er sygt klog, men nok ogsaa til dels, fordi hun er god til at forklare tingene med haenderne og med tegninger ;-) Vi er to om en laerer, saa ikke noget med at gemme sig lidt i baggrunden eller smaasove. Vores undervisning foregaar udenfor og vi har udsigt ud over Suchitotos store soe. Aaah, det er saa smukt. Inspiration er der nok af. Jeg kom til at afbryde undervisningen et par gange i dag... foerst saa jeg et kaempe egern, som jeg syntes alle andre ogsaa skulle se, derefter var der to eksotiske fugle, der slogedes (slaas?), som jeg blev vaeldig fascineret af og andre gange kigger jeg bare udover sooen og siger: "Aahhhhh!"
Jeg har det sgu godt. Jeg faar god mad. Jeg faar i hvert fald spist en masse frugter; papaya, melon, ananas, bananer og aebler. Jeg faar dog ogsaa spist en stor maengde is... der er bare saa varmt, saa nogen gange kan man ikke taenke paa andet end is eller en kold cola eller den ultra laekre pool ved hotellet El Tejado eller en mojito. Men jeg savner dog min lille baby. Den anden dag, da jeg skypede med min mor og far, kaldte jeg paa ham og han loeb forvirret rundt under skrivebordet. Det var ret soedt. Her paa platformen, er der to 6 maaneder gamle katte, som er hoejgravide. Jeg haaber de faar killinger imens vi er her. Den ene har sovet i Sandras seng i dag, saa jeg er spaendt paa om hun vaagner op med diverse roede prikker i morgen. Haehae! Kryds fingre for mig ;-)
Naa, jeg vil hoppe i seng. Mit hoved skal vaere klar paa 3,5 timers spanskundervisning i morgen. Haaber alle har det godt derhjemme. Jeg hoerer at sneen er ved at smelte? Good for you.
Un beso :-*
torsdag den 6. januar 2011
Elll Salvadorrr
Helloooooo wonderful country numero 3! Saa er vi daelme dytme i El Salvador. Og indtil videre elsker jeg det. Vi bor i en muy lille by, som hedder Suchitoto. Her er megahygge, alle hilser (og sender kys), der er markeder og alt er BILLIGT! Lad mig starte ud med at fortaelle lidt om Iguazu Falls og den lange rejse herhen:
Vi valgte spontant at tage til Iguazu alligevel (det var planen, men Romina droppede det) for vi ville bare ikke gaa glip af det. Det blev ret dyrt, men hvor var det bare hver en peso vaerd! Det var saa smuuuukt! Har aldrig og vil sikkert aldrig, se noget lignende. Hvis jeg skulle beskrive det med et ord, ville det vaere: VOLDSOMT! Saa meget vand paa et sted. Vandfaldet er omgivet af regnskov og det var vildt fedt at opleve. Vi saa en masse lianer, farverige sommerfugle, smukke fugle, leguaner, gigant-edderkoppe og et andet underligt/soedt dyr. Vi sejlede med en baad rigtig taet paa vandfaldene, det var fantastisk! Vi blev pladskvaade, men det var alt for fedt. Da turen var faerdig gik vi rundt og hyggede og tog billeder. Hvad er klokken? Fuckity! Der var kun en halv time til, at bagageopbevaringsrummet lukkede. P-A-N-I-K! Vi loeb forvirrede op og ned af stejle bakker, smaa stier og glatte broer. Vi loeb forbi folk og raabte PERMISO! Det betyder noget i retningen af Undskyld mig eller lad mig. Og jeg siger dig, vi har aldrig vaeret grimmere. Vi svedte max, vores toej var helt vaadt, vi var knaldroede i ansigterne og vi spurtede rundt med et skraemt udtryk i ansigtet. Jeg forstaar godt, hvorfor alle gloede og grinte af os. Naar jeg taenker tilbage, synes jeg sgu ogsaa at det er noget af det sjoveste :-D Men vi naaede lige praecis at faa vores bagage.
Saa skulle vi med fly fra Iguazu til Buenos Aires.
Fra BA til Peru.
Fra Peru til Ecuador.
Fra Ecuador til El Salvador.
Spoerg mig om vi var traette da vi ankom? Vi var bange for. at der ikke ville staa nogle fra platformen, da vi ankom. Men Junior stod der heldigvis med et skilt, hvor der stod "Global Platform". Vi var lykkelige. Nu faar I lige stikord, for der er alt for varmt i det her rum, til at jeg orker meget mere.
- Alene paa platformen, de andre kommer den naeste dag (i dag)
- Meget bange, mange underlige lyde.
- I dag: stod tidligt op og vaskede toej (i haanden), koebte et nyt haandklaede, som kunne erstatte mit lorterejsehaandklaede og andre smaating, tog hen paa hotel, hvor de har en kaempe pool. Im in love. Paradise om earth. Den flotteste udsigt over Suchitotos enorme soe.
- Nu: sveder, venter paa de andre kommer. Glaeder mig til at se dem.
Bye bye
Vi valgte spontant at tage til Iguazu alligevel (det var planen, men Romina droppede det) for vi ville bare ikke gaa glip af det. Det blev ret dyrt, men hvor var det bare hver en peso vaerd! Det var saa smuuuukt! Har aldrig og vil sikkert aldrig, se noget lignende. Hvis jeg skulle beskrive det med et ord, ville det vaere: VOLDSOMT! Saa meget vand paa et sted. Vandfaldet er omgivet af regnskov og det var vildt fedt at opleve. Vi saa en masse lianer, farverige sommerfugle, smukke fugle, leguaner, gigant-edderkoppe og et andet underligt/soedt dyr. Vi sejlede med en baad rigtig taet paa vandfaldene, det var fantastisk! Vi blev pladskvaade, men det var alt for fedt. Da turen var faerdig gik vi rundt og hyggede og tog billeder. Hvad er klokken? Fuckity! Der var kun en halv time til, at bagageopbevaringsrummet lukkede. P-A-N-I-K! Vi loeb forvirrede op og ned af stejle bakker, smaa stier og glatte broer. Vi loeb forbi folk og raabte PERMISO! Det betyder noget i retningen af Undskyld mig eller lad mig. Og jeg siger dig, vi har aldrig vaeret grimmere. Vi svedte max, vores toej var helt vaadt, vi var knaldroede i ansigterne og vi spurtede rundt med et skraemt udtryk i ansigtet. Jeg forstaar godt, hvorfor alle gloede og grinte af os. Naar jeg taenker tilbage, synes jeg sgu ogsaa at det er noget af det sjoveste :-D Men vi naaede lige praecis at faa vores bagage.
Saa skulle vi med fly fra Iguazu til Buenos Aires.
Fra BA til Peru.
Fra Peru til Ecuador.
Fra Ecuador til El Salvador.
Spoerg mig om vi var traette da vi ankom? Vi var bange for. at der ikke ville staa nogle fra platformen, da vi ankom. Men Junior stod der heldigvis med et skilt, hvor der stod "Global Platform". Vi var lykkelige. Nu faar I lige stikord, for der er alt for varmt i det her rum, til at jeg orker meget mere.
- Alene paa platformen, de andre kommer den naeste dag (i dag)
- Meget bange, mange underlige lyde.
- I dag: stod tidligt op og vaskede toej (i haanden), koebte et nyt haandklaede, som kunne erstatte mit lorterejsehaandklaede og andre smaating, tog hen paa hotel, hvor de har en kaempe pool. Im in love. Paradise om earth. Den flotteste udsigt over Suchitotos enorme soe.
- Nu: sveder, venter paa de andre kommer. Glaeder mig til at se dem.
Bye bye
søndag den 2. januar 2011
Party in the ARG
Romina har et skønt hus. Det er virkelig stort. Men det bedste ved huset er det, der ligger udenfor. EN POOL! Jeg har ingen idé om, hvor mange timer vi har tilbragt i den pool. Hvordan folk hernede, kan overleve uden en pool, er mig en gåde. Vi har lagt og daset ved den hver dag. Mit (undervands)kamera har rigtig fået lov til at shine. Vi har taget nogle rigtig fede billeder! Jeg kan ikke lige overskue at fortælle om hver eneste dag her i Corrientes, men jeg kan lige ridse det vigtigste op:
- Når vi skal til fest, så er vi begyndt at sige, skal vi til fest i nat eller skal vi til fest i morgen tidlig? Fordi man begynder mega sent hernede. Skal vi fx lige tage nytårsaften: Kl 22.30 spiste vi aftensmad, derefter drak vi her hos Roo, kl 04.00 tager vi videre til et diskotek, det lukkede kl 6, vi holdt afterparty hjemme ved Roo og kl 12 gik vi i seng. Sådan har det været mere eller mindre hver dag, bortset fra at vi går i seng lidt tidligere. Desuden har der ikke været en aften, siden vi ankom, hvor vi ikke har været til fest. Igen i aften skal vi ud. They're crazy, but I like it. Loca, loca, loca.
- Maden: Vi får god mad hernede! Deres kød er virkelig godt, så jeg kan godt forstå, hvorfor de stort set kun får kød til aftensmad.
- De danser rigtig meget hernede og de danser rigtig længe. Ikke ligesom i gaden, hvor man lige danser lidt, snakker lidt, går ud og ryger etc. Her er det bare DANS DANS DANS! Vi har da lært et par moves eller to. I går var vi på en pub og der var et band, der spillede Led Zeppelin, så hofterne fik en velfortjent pause.
- Hunde: Der går hjemløse hunde rundt overalt! Alle der kender mig, ved at jeg har et svagt punkt for dem. Derefter, kan jeg heller ikke lade være med, at kæle for dem. Selvom min læge har frarådet mig det. De er bare så nuttede... Der var også mange i BA. Det sødeste er, når de løber rundt i flok eller i par. Romina har selv 2 hunde.
- By the riverside: Der er en flod, tæt på Rominas hus. Der er så flot omkring den. Palmer, folk, der slapper af, en kæmpe bro og mange diskoteker. Vi tog derhen i dag og drak noget Maté (en form for grøn te) og bagefter fik vi is. De ved hvordan man laver is hernede, det er helt sikkert.
Jeg smutter igen. Jeg håber alle havde en god nytårsaften. (Jeg selv har lidt svært ved at tro på, at det var nytårsaften, fordi der var så varmt. Vi hoppede i poolen, da klokken var 20.00 (=00.00 hjemme i Danmark)
FELIZ AÑO!
- Når vi skal til fest, så er vi begyndt at sige, skal vi til fest i nat eller skal vi til fest i morgen tidlig? Fordi man begynder mega sent hernede. Skal vi fx lige tage nytårsaften: Kl 22.30 spiste vi aftensmad, derefter drak vi her hos Roo, kl 04.00 tager vi videre til et diskotek, det lukkede kl 6, vi holdt afterparty hjemme ved Roo og kl 12 gik vi i seng. Sådan har det været mere eller mindre hver dag, bortset fra at vi går i seng lidt tidligere. Desuden har der ikke været en aften, siden vi ankom, hvor vi ikke har været til fest. Igen i aften skal vi ud. They're crazy, but I like it. Loca, loca, loca.
- Maden: Vi får god mad hernede! Deres kød er virkelig godt, så jeg kan godt forstå, hvorfor de stort set kun får kød til aftensmad.
- De danser rigtig meget hernede og de danser rigtig længe. Ikke ligesom i gaden, hvor man lige danser lidt, snakker lidt, går ud og ryger etc. Her er det bare DANS DANS DANS! Vi har da lært et par moves eller to. I går var vi på en pub og der var et band, der spillede Led Zeppelin, så hofterne fik en velfortjent pause.
- Hunde: Der går hjemløse hunde rundt overalt! Alle der kender mig, ved at jeg har et svagt punkt for dem. Derefter, kan jeg heller ikke lade være med, at kæle for dem. Selvom min læge har frarådet mig det. De er bare så nuttede... Der var også mange i BA. Det sødeste er, når de løber rundt i flok eller i par. Romina har selv 2 hunde.
- By the riverside: Der er en flod, tæt på Rominas hus. Der er så flot omkring den. Palmer, folk, der slapper af, en kæmpe bro og mange diskoteker. Vi tog derhen i dag og drak noget Maté (en form for grøn te) og bagefter fik vi is. De ved hvordan man laver is hernede, det er helt sikkert.
Jeg smutter igen. Jeg håber alle havde en god nytårsaften. (Jeg selv har lidt svært ved at tro på, at det var nytårsaften, fordi der var så varmt. Vi hoppede i poolen, da klokken var 20.00 (=00.00 hjemme i Danmark)
FELIZ AÑO!
lørdag den 1. januar 2011
Me gusta Buenos Aires
Den 27/12 ankom vi endelig til Buenos Aires. Vi fik heldigvis sovet en god del i flyet og bl.a. også set facebook-filmen undervejs. Da vi kom ud af flyet og ind i den der gang, fik vi hurtigt en fornemmelse hvor god damn hot der er hernede! I min dagbog har jeg skrevet: "Forestil dig, at du står bag en ældgammel bil's udstødning og den følger dig overalt". Vi lignede begge et par svedmonstre.
Nå, men vi tog en taxi fra lufthavnen hen til Palermo House (vores hostel). Det er NICE! Der er graffiti overalt og med overalt, mener jeg OVERALT! De har også en altan med en bruser. Da vores "mixed dorm" ikke lige var klar til at vi kunne chekke ind, besluttede vi at gå ud at spise. Vi fik noget rigtig lækkert mad på en lille hyggelig restaurant/butik kaldet El beso último. Vi tog ind til centrum og shoppede en smule. Set i bakspejlet, skulle vi have gået AMOK i Atlanta, da vi ikke er vildt imponeret over meget af det tøj der bliver solgt hernede. Men det var hyggeligt bare at gå rundt. Vi fik en øl og smøg eller to om aftenen og kom i snak med en sød fyr fra Frankrig, Dávid og nogle englændere, hvor af en af dem vidste absolut INGENTING om Danmark. Det var ret sjovt. Det eneste han kunne fortælle var om en reklame med Tuborg (eller Carlsberg), hvor de i slutningen siger noget a la: So good, that the Danes doesn't want it too far away from home. Han spurgte, om vi havde set den. Jeg påpegede, at det måske ville være lidt underligt, hvis den blev vist hjemme ved os - i Danmark. En af de andre englændere fortalte, at han havde fået stjålet sin hat i en bus. Da bussen holdt for rødt, var der kommet en mand løbende og hoppet op og taget hans hat i det åbne vindue. Jeg fortalte, at jeg synes, at den mand fortjente hatten :P
Den 28/12 stod vi op ved 9 tiden og vi var så klar på at se Recoleta Cememtario. Men inden da tog vi en tur i Buenos Aires' zoologiske have. Ligesom i mange andre zoo's var der en masse søde dyr. Dog blev vi ret forelsket i et dyr vi kalder kaninhunden. Om dette er dens rigtige navn, skal jeg ikke kunne fortælle. Den gik frit og var bare sååååå sød. Well, well, well. Vi tog bus 59 hen til et område kaldet Recoleta. Det er enormt billigt at køre med bus. 1,20 pesos - og så kan du bare køre fra den ene ende til den anden ende af byen! Not like Dinamarca! Recoletta Cementario er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Det er en gravplads midt inde i Buenos Aires by, hvor der er begravet kendte, rige, politikere, højtstående mennesker osv. Glæd jer til at se billeder! Det var virkelig muy bonita. Og varmt. Det var her Sandra fik sine famøse røde skuldre. Aucch!
Til aften spiste vi nær the cememtario. Vi fik verdens lækreste bøf!!!!!!!! Jeg har aldrig smagt noget lignende. Den var så stor, så smagfuld og så saftig. Jeg kan godt forstå, hvorfor de argentinske bøffer er så berømte. Men det bedste af det hele var, at en sød, gammel, amerikansk (dirty old mand, som han selv beskrev sig som) betalte vores regning! Jeg havde hjulpet ham med at få fat på tjeneren og da han var færdig kom han lige hen og hilste. Vi begyndte at snakke om New York og han fortalte, hvad der var must-see. Han spurgte, om han måtte få en kop kaffe med os og selvfølgelig måtte han det. Han var en meget underholdende mand. Han fortalte om sit liv og det var meget spændende. Han kom fra Polen med sine forældre og arbejdede sig op. Virkelig langt OP. I dag ejer han omkring 130 ATM's rundt omkring i Amerika. Han har også ejet en masse gentlemen's clubs (stripklubber). Han lyder måske som en dirty, old man, men det var han bestemt ikke.
29/12-10: Vi så MALBA, Argentinas museum med moderne kunst. Jeg blev helt vild, da jeg så et selvportræt malet af Frida Kahlo. Dét var virkelig fedt. Der var mange flotte malerier og underlige skulpturer. Liget noget for min Mami :-) Inden da, var vi lige en tur i Rosedal Park - en flot park med mange roser. Vi var enormt trætte, da vi tog bussen mod La Boca (et meget farverigt område i BA) vi kunne knap nok stå på vores ben (overdrivelse fremmer forståelse). Vi var ret tæt på at melde pas på La Boca, men det gjorde vi heldigvis ikke. Da vi så, hvor flot der var og mærkede den fantastisk fede stemning livede vi lige pludselig op. Vi så tango, samba og trommedans og vi så regnbuens farver malet på alle husene.
Om aftenen mødtes vi med Signe, Javiera og Kiki (Rominas veninder, som vi også har gået på gym med, dog ikke Kiki, hun er fra Ecuador) ved Retiros busstation. Bussen mod Romina var meget forsinket, men vi kom da med. Det var en laaaang bustur, men bussen var komfortabel, så sov det meste af vejen.
Nå, men vi tog en taxi fra lufthavnen hen til Palermo House (vores hostel). Det er NICE! Der er graffiti overalt og med overalt, mener jeg OVERALT! De har også en altan med en bruser. Da vores "mixed dorm" ikke lige var klar til at vi kunne chekke ind, besluttede vi at gå ud at spise. Vi fik noget rigtig lækkert mad på en lille hyggelig restaurant/butik kaldet El beso último. Vi tog ind til centrum og shoppede en smule. Set i bakspejlet, skulle vi have gået AMOK i Atlanta, da vi ikke er vildt imponeret over meget af det tøj der bliver solgt hernede. Men det var hyggeligt bare at gå rundt. Vi fik en øl og smøg eller to om aftenen og kom i snak med en sød fyr fra Frankrig, Dávid og nogle englændere, hvor af en af dem vidste absolut INGENTING om Danmark. Det var ret sjovt. Det eneste han kunne fortælle var om en reklame med Tuborg (eller Carlsberg), hvor de i slutningen siger noget a la: So good, that the Danes doesn't want it too far away from home. Han spurgte, om vi havde set den. Jeg påpegede, at det måske ville være lidt underligt, hvis den blev vist hjemme ved os - i Danmark. En af de andre englændere fortalte, at han havde fået stjålet sin hat i en bus. Da bussen holdt for rødt, var der kommet en mand løbende og hoppet op og taget hans hat i det åbne vindue. Jeg fortalte, at jeg synes, at den mand fortjente hatten :P
Den 28/12 stod vi op ved 9 tiden og vi var så klar på at se Recoleta Cememtario. Men inden da tog vi en tur i Buenos Aires' zoologiske have. Ligesom i mange andre zoo's var der en masse søde dyr. Dog blev vi ret forelsket i et dyr vi kalder kaninhunden. Om dette er dens rigtige navn, skal jeg ikke kunne fortælle. Den gik frit og var bare sååååå sød. Well, well, well. Vi tog bus 59 hen til et område kaldet Recoleta. Det er enormt billigt at køre med bus. 1,20 pesos - og så kan du bare køre fra den ene ende til den anden ende af byen! Not like Dinamarca! Recoletta Cementario er noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Det er en gravplads midt inde i Buenos Aires by, hvor der er begravet kendte, rige, politikere, højtstående mennesker osv. Glæd jer til at se billeder! Det var virkelig muy bonita. Og varmt. Det var her Sandra fik sine famøse røde skuldre. Aucch!
Til aften spiste vi nær the cememtario. Vi fik verdens lækreste bøf!!!!!!!! Jeg har aldrig smagt noget lignende. Den var så stor, så smagfuld og så saftig. Jeg kan godt forstå, hvorfor de argentinske bøffer er så berømte. Men det bedste af det hele var, at en sød, gammel, amerikansk (dirty old mand, som han selv beskrev sig som) betalte vores regning! Jeg havde hjulpet ham med at få fat på tjeneren og da han var færdig kom han lige hen og hilste. Vi begyndte at snakke om New York og han fortalte, hvad der var must-see. Han spurgte, om han måtte få en kop kaffe med os og selvfølgelig måtte han det. Han var en meget underholdende mand. Han fortalte om sit liv og det var meget spændende. Han kom fra Polen med sine forældre og arbejdede sig op. Virkelig langt OP. I dag ejer han omkring 130 ATM's rundt omkring i Amerika. Han har også ejet en masse gentlemen's clubs (stripklubber). Han lyder måske som en dirty, old man, men det var han bestemt ikke.
29/12-10: Vi så MALBA, Argentinas museum med moderne kunst. Jeg blev helt vild, da jeg så et selvportræt malet af Frida Kahlo. Dét var virkelig fedt. Der var mange flotte malerier og underlige skulpturer. Liget noget for min Mami :-) Inden da, var vi lige en tur i Rosedal Park - en flot park med mange roser. Vi var enormt trætte, da vi tog bussen mod La Boca (et meget farverigt område i BA) vi kunne knap nok stå på vores ben (overdrivelse fremmer forståelse). Vi var ret tæt på at melde pas på La Boca, men det gjorde vi heldigvis ikke. Da vi så, hvor flot der var og mærkede den fantastisk fede stemning livede vi lige pludselig op. Vi så tango, samba og trommedans og vi så regnbuens farver malet på alle husene.
Om aftenen mødtes vi med Signe, Javiera og Kiki (Rominas veninder, som vi også har gået på gym med, dog ikke Kiki, hun er fra Ecuador) ved Retiros busstation. Bussen mod Romina var meget forsinket, men vi kom da med. Det var en laaaang bustur, men bussen var komfortabel, så sov det meste af vejen.
Abonner på:
Opslag (Atom)