The big surprise in Atlanta

Vi kørte afsted hjemmefra ca kl 1 om natten den 25. Vi havde en superhyggelig juleaften hjemme ved min moster i lille, dejlige Byrsted. God mad, gode gaver og god dans omkring juletræet :P
Vi kom hen til KBH's lufthavn i god tid. Det var rigtig hårdt at sige farvel til min familie, men sådan er det jo. Vi kom til Amsterdam, der er ikke så meget at fortælle, udover at vi så en mega lækker fyr og en måske kendt skuespiller fra Spiderman. Vi nåede flyet videre til Atlanta, hvilket var mega bonus. Flyturen var brutal. Sandra og jeg er desværre ikke velsignet med den gave (som Camilla er) at kunne sove overalt.
Men vi ankom til Atlanta og vi blev fortalt af en ung mand, med verdens sødeste sydstatsaccent, at vi havde valgt den helt rigtige dag at ankomme på. Nemlig den første og eneste dag, hvor der sneede. Typpisch. Men folk var bare mega rare. De kaldte os ma'am og dear :D Vi tog en gratis shuttle hen til vores hotel, Microtel Inn og befandt os lige pludselig i en king size bed. Vi sov godt, vi sov rigtig godt. Den næste morgen var vi totalt friske på at tage ind til byen. Oh my <3 Sikke en dejlig by. Jeg tror det var en kombination af renligheden (man skulle virkelig tro, at de støvsugede gaderne), morgenmaden på Illy's, de bedste butikker (Victoria's Secret, K*la, Banana Republic etc) og alle menneskerne, med deres overfladiske, men søde comments. som gjorde, at vi totalt forelskede os i Atlanta <333 Vi troede jo bare, at det var et lille stop på vejen, som faktisk var en smule irreterende, men den by tog os med storm.
En lille sjov historie: Inde i Vistoria's Secret var der en dame, der var meget ivrig efter at måle mit brystmål, men jeg fortalte hende gentagne gange, at jeg ikke var ude efter en BH. Da jeg så, gud forbyde det, kiggede kort på en BH, kom hun hen til mig: "I saw you lookin at that brah!! Come'on, I'll measure you." De er virkelig overhjælpsomme herovre.
En anden lille ting, som vi begge blev ret overraskede over, var at der var SÅ mange sorte (farvede/mørke/afroamerikanske - jeg ved ikke hvad det korrekte er?) herovre. Jeg tror, at 80% af alle dem vi så, var sorte. Det var mega fedt. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det var så fedt. Det var bare noget andet, end hvad man lige er vant til! Vi følte ofte, at vi var med i en eller anden film, pga "the settings" og de "characters" som vi gik i blandt.
Nå, jeg bliver nød til at smutte. Næste blog bliver om BUENOS AIRES :-)

JEG REJSER UD I VERDEN

... men hvad rejser jeg fra?
Dette spørgsmål er jeg begyndt at tænke mere og mere over på det sidste. Det har jo været min drøm i rigtig mange år, bare at komme ud at rejse og opleve en anden kultur og natur. Jeg har aldrig rigtig tænkt over, at når jeg rejser væk, må jeg også undvære alt det herhjemme. Alle de små ting, som jeg måske ikke værdsætter nok. Jeg har det jo godt herhjemme. Jeg har alt, hvad jeg skal bruge. Familie, venner, mad, penge og tryghed. Jeg går ikke og bekymrer mig om overfald, eller om jeg får akut diarré ved at spise den og den mad, eller om jeg fornærmer nogle, ved at gå med shorts og top eller om folk misforstår mig eller om folk dømmer mig, fordi jeg kommer fra Europa. Herhjemme går jeg heller ikke og savner. For jeg kan se mine venner ugentligt, se min familie hver dag, klappe min hund, når jeg vil. Jeg kender normerne her, skikkene og reglerne mellem linjerne. I Guatemala? Hmm, jeg håber jeg lærer det hen ad vejen.
Alt det her tænkte jeg ikke over for bare et par måneder siden. Jeg har altid bare tænkt: WUHUUUU! SO LONG, SUCKERS! LIFE? HERE I COME! Dét var sgu meget nemmere, istedet for at gå og bære på alle de bekymringer. Men bare rolig, jeg er ikke ved at få kolde fødder eller noget. Jeg glæder mig stadigvæk rigtig meget! Det bliver godt for mig, at komme væk fra de vante rammer. Det bliver godt at slippe af med den konstante rastløshed. Det bliver godt, at komme ud og leve livet. Jeg er bare så ualmindelig dårlig til at sige farvel...