mandag den 15. november 2010

En lækker weekend

Så er jeg tilbage i lille Byrsted igen. Jeg har spenderet min weekend i Århus/Bjerringbro. Det har været en overfed weekend med en god blanding af PARTÆYY og CHILL. Det har været ret så tiltrængt, for har brugt de fleste weekender på at arbejde. Jeg skulle til fødselsdagsfest på en mega hyggelig bar kaldet Ris Ras. Har aldrig været der før, men kunne helt sikkert godt finde på at vende tilbage. Lea var fødselaren og sikke en fin fødselar hun var! Jeg var lidt spændt på at give hende min gave (Anders Lund Madsens ordbog, over ord, som ikke findes endnu) Hun blev heldigvis rigtig glad for den. Her er lige et par gode eksempler fra bogen:

Badanilud (s)
Den lyd det giver når svedige lår forlader et plastiksæde.

Bigolel (s)
Den aftale om at mødes man indgår med en fjernt bekendt fra fortiden, som ingen af parterne har den fjerneste lyst eller forventning om at indfrie.

Glein (adj)
At være glad og stolt over at have uorden i sin personlige økonomi.

Ret genialt! Gad vide, hvor han får alle de sjove tanker fra. Jeg tror hans hjerne er ret speciel.

Nå, men efter Ris Ras stod den på V58 - tanzen und trinken! (Lots of hot guys in there) Sabines og mine fødder fik endelig fred ved en 5 tiden. Vi sov indtil vi nærmest skammede os også sov vi lidt mere. Derefter stod den på Forrest Gump og Harry Potter. Alt i alt - en meget perfekt søndag. Mandag var jeg i Århus for at shoppe. Just me. Fik købt sandaler og vandresko til rejsen. Og skal bekymre mig om 2 færre julegaver. Nice. Århus er og bliver en skøn by. Måske flytter jeg dertil for at studere en dag, hvem ved? (Hvis du ved det, så vær rar lige at fortælle mig det, for jeg har ingen anelse... om noget som helst)

Well, well - jeg snorker mod drømmeland

Ingen kommentarer:

Send en kommentar