søndag den 17. oktober 2010

I morgen


Nuki og jeg i sommers, da jeg blev student

Jeg har siddet ved hende hele dagen. Hun har det meget skidt og det er utrolig hårdt at se på. Jeg har sunget for hende og mindet hende om alle vores gode oplevelser sammen. Jeg elsker Kim Larsens sang 'Om lidt'. Selvom den altid får mig til at græde. Den er så simpel, men stadigvæk utrolig smuk.

Om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodi

Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sin line
i et sanseløst sekund


Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses igen, min ven

Jeg har tilladt mig, at lave om på den sidste linje. (I stedet for "Vi ses måske igen")
Jeg elsker dig, Nuki

Ingen kommentarer:

Send en kommentar