The big surprise in Atlanta

Vi kørte afsted hjemmefra ca kl 1 om natten den 25. Vi havde en superhyggelig juleaften hjemme ved min moster i lille, dejlige Byrsted. God mad, gode gaver og god dans omkring juletræet :P
Vi kom hen til KBH's lufthavn i god tid. Det var rigtig hårdt at sige farvel til min familie, men sådan er det jo. Vi kom til Amsterdam, der er ikke så meget at fortælle, udover at vi så en mega lækker fyr og en måske kendt skuespiller fra Spiderman. Vi nåede flyet videre til Atlanta, hvilket var mega bonus. Flyturen var brutal. Sandra og jeg er desværre ikke velsignet med den gave (som Camilla er) at kunne sove overalt.
Men vi ankom til Atlanta og vi blev fortalt af en ung mand, med verdens sødeste sydstatsaccent, at vi havde valgt den helt rigtige dag at ankomme på. Nemlig den første og eneste dag, hvor der sneede. Typpisch. Men folk var bare mega rare. De kaldte os ma'am og dear :D Vi tog en gratis shuttle hen til vores hotel, Microtel Inn og befandt os lige pludselig i en king size bed. Vi sov godt, vi sov rigtig godt. Den næste morgen var vi totalt friske på at tage ind til byen. Oh my <3 Sikke en dejlig by. Jeg tror det var en kombination af renligheden (man skulle virkelig tro, at de støvsugede gaderne), morgenmaden på Illy's, de bedste butikker (Victoria's Secret, K*la, Banana Republic etc) og alle menneskerne, med deres overfladiske, men søde comments. som gjorde, at vi totalt forelskede os i Atlanta <333 Vi troede jo bare, at det var et lille stop på vejen, som faktisk var en smule irreterende, men den by tog os med storm.
En lille sjov historie: Inde i Vistoria's Secret var der en dame, der var meget ivrig efter at måle mit brystmål, men jeg fortalte hende gentagne gange, at jeg ikke var ude efter en BH. Da jeg så, gud forbyde det, kiggede kort på en BH, kom hun hen til mig: "I saw you lookin at that brah!! Come'on, I'll measure you." De er virkelig overhjælpsomme herovre.
En anden lille ting, som vi begge blev ret overraskede over, var at der var SÅ mange sorte (farvede/mørke/afroamerikanske - jeg ved ikke hvad det korrekte er?) herovre. Jeg tror, at 80% af alle dem vi så, var sorte. Det var mega fedt. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det var så fedt. Det var bare noget andet, end hvad man lige er vant til! Vi følte ofte, at vi var med i en eller anden film, pga "the settings" og de "characters" som vi gik i blandt.
Nå, jeg bliver nød til at smutte. Næste blog bliver om BUENOS AIRES :-)

JEG REJSER UD I VERDEN

... men hvad rejser jeg fra?
Dette spørgsmål er jeg begyndt at tænke mere og mere over på det sidste. Det har jo været min drøm i rigtig mange år, bare at komme ud at rejse og opleve en anden kultur og natur. Jeg har aldrig rigtig tænkt over, at når jeg rejser væk, må jeg også undvære alt det herhjemme. Alle de små ting, som jeg måske ikke værdsætter nok. Jeg har det jo godt herhjemme. Jeg har alt, hvad jeg skal bruge. Familie, venner, mad, penge og tryghed. Jeg går ikke og bekymrer mig om overfald, eller om jeg får akut diarré ved at spise den og den mad, eller om jeg fornærmer nogle, ved at gå med shorts og top eller om folk misforstår mig eller om folk dømmer mig, fordi jeg kommer fra Europa. Herhjemme går jeg heller ikke og savner. For jeg kan se mine venner ugentligt, se min familie hver dag, klappe min hund, når jeg vil. Jeg kender normerne her, skikkene og reglerne mellem linjerne. I Guatemala? Hmm, jeg håber jeg lærer det hen ad vejen.
Alt det her tænkte jeg ikke over for bare et par måneder siden. Jeg har altid bare tænkt: WUHUUUU! SO LONG, SUCKERS! LIFE? HERE I COME! Dét var sgu meget nemmere, istedet for at gå og bære på alle de bekymringer. Men bare rolig, jeg er ikke ved at få kolde fødder eller noget. Jeg glæder mig stadigvæk rigtig meget! Det bliver godt for mig, at komme væk fra de vante rammer. Det bliver godt at slippe af med den konstante rastløshed. Det bliver godt, at komme ud og leve livet. Jeg er bare så ualmindelig dårlig til at sige farvel...

Blog blog blogging

Yooyoyo, what up! :-)
Befinder mig atter i min seng, på mit værelse, i Byrsted, Danmark, Europa, Jorden, Universet. Jeg hører Kings of Leon. Er en smule træt... i hovedet og i kroppen. Jeg har rigtig meget at fortælle. Men har ikke så meget tid at gå på (falder snart i søvn). I sidste uge var jeg på et forberedelseskursus til rejsen. Platformen, hvor det blev holdt, lå lige på Nørrebro og det var et ret så nice sted, hvis jeg selv skal sige det. Men hvad der var endnu mere nice, var de mennesker, som jeg mødte. Jeg mødte for første gang dem, som jeg skal gå på højskole med i El Salvador. Dét var jeg rigtig spændt på. Hvordan er de? Hvor kommer de fra? Hvor gamle er de? Er det nogen jeg kan enes med? Osv osv. JA, kan jeg så svare til det sidste spørgsmål. Vil ikke sige at jeg kender dem skidegodt endnu, men fik en rimelig idé af, hvordan de er. Og alle virker rigtig flinke. Vi havde en virkelig fed uge, hvor vi lavede alt fra top til tå, hvis man kan sige det sådan (I know). Hvoraf det sjoveste var, for lige at ridse lidt op, at gå i byen, lege alle mulige sjove lege, chille i Cozy Room og udforske Nørrebro. Good times, good times. De fleste er på min alder, dvs. 20 år. Ugen gik så hurtigt, bla. pga. det mega stramme program vi havde. Undervisning fra morgen til aften. Det var sgu hårdt at være i 'skole' igen - men også ret dejligt. I hvert fald dejligt at slippe for at arbejde-arbejde i en uges tid.
En smule øv var det da, da Sandra og jeg ikke kunne komme hjem igen. Vores fly blev udsat og udsat... og udsat. Endelig fik vi lov til at sætte os ud i flyet, for derefter at få at vide at det var AFLYST. Vi kunne rive hovedet af Norwegian lige der (kan vi stadig lidt) men det ser ikke ud til at Norwegian er en faktisk person, snarer et flyselskab. Vi havde i forvejen en smule tømmermænd fra aftenen før. Og vi frøs. Vi var sultne. Vi havde VIRKELIG brug for et bad. Og en smøg. Og en god omgang fodmassage. Fik vi noget af det? Noooo. Hvad fik vi så? Vi fik lov til at sove nede i bagage-udleveringsrummet. Gee, thanks!
Men hvis man ser bort fra de 15 timer i Kbh's lufthavn, så var det en møglækker uge. Jeg glæder mig til at se de andre igen i Ellll Salvadorrr! (Sagt med Antonio Banderas stemme)

Har forresten set to fede film, her på det sidste, som jeg varmt kan anbefale. Edge of Darkness (med Mel Gibson) og The fourth kind (med Milla Jovovich) Begge er MEGA spændende og giver stof til eftertanke.

Godnattelignat!

En lækker weekend

Så er jeg tilbage i lille Byrsted igen. Jeg har spenderet min weekend i Århus/Bjerringbro. Det har været en overfed weekend med en god blanding af PARTÆYY og CHILL. Det har været ret så tiltrængt, for har brugt de fleste weekender på at arbejde. Jeg skulle til fødselsdagsfest på en mega hyggelig bar kaldet Ris Ras. Har aldrig været der før, men kunne helt sikkert godt finde på at vende tilbage. Lea var fødselaren og sikke en fin fødselar hun var! Jeg var lidt spændt på at give hende min gave (Anders Lund Madsens ordbog, over ord, som ikke findes endnu) Hun blev heldigvis rigtig glad for den. Her er lige et par gode eksempler fra bogen:

Badanilud (s)
Den lyd det giver når svedige lår forlader et plastiksæde.

Bigolel (s)
Den aftale om at mødes man indgår med en fjernt bekendt fra fortiden, som ingen af parterne har den fjerneste lyst eller forventning om at indfrie.

Glein (adj)
At være glad og stolt over at have uorden i sin personlige økonomi.

Ret genialt! Gad vide, hvor han får alle de sjove tanker fra. Jeg tror hans hjerne er ret speciel.

Nå, men efter Ris Ras stod den på V58 - tanzen und trinken! (Lots of hot guys in there) Sabines og mine fødder fik endelig fred ved en 5 tiden. Vi sov indtil vi nærmest skammede os også sov vi lidt mere. Derefter stod den på Forrest Gump og Harry Potter. Alt i alt - en meget perfekt søndag. Mandag var jeg i Århus for at shoppe. Just me. Fik købt sandaler og vandresko til rejsen. Og skal bekymre mig om 2 færre julegaver. Nice. Århus er og bliver en skøn by. Måske flytter jeg dertil for at studere en dag, hvem ved? (Hvis du ved det, så vær rar lige at fortælle mig det, for jeg har ingen anelse... om noget som helst)

Well, well - jeg snorker mod drømmeland

61 houses

I just got of work. It's one thirty. I counted the houses with lights inside on my way home. There were 61. I don't know why I did it. Perhaps I wanted to know I wasn't the only one still up.

I guess I felt a little alone in my car. I'm only human and we all need someone. I can pretend that I don't, but like every other girl I need someone to take my hand.

There's a lot of cute guys out there. I've kissed some of them. But none of them really knew me. I know I'm difficult. But I want a man who tries, 'cause he is so in love with me that he wants to know everything.

At savne på forhånd

Camilla og jeg leger på stranden en skøn aften på Mallorca

Jaaa, jeg har den sødeste veninde på jorden. I går fik jeg denne besked fra hende: "Hej søde du. Skal vi to ikke hygge sammen i dag og i aften? Jeg savner dig på forhånd, så derfor vil jeg gerne se dig en masse, inden Guatemala stjæler dig fra mig." Mit hjerte smeltede ligesom is på en varm sommerdag. Så jeg tog hjem til Cammi efter arbejde. Vi hyggede hele dagen lang og om aftenen tog vi ned på Bella Italia (min gamle arbejdsplads). Det var superfedt at se alle mine kollegaer igen, men også lidt underligt at være dernede uden at lave noget... bare spise. Men der dukkede en masse dejlige minder op i mit lille hovede.

Jeg kan sagtens følge Camilla i det der med at savne på forhånd. Jeg får nogle gange et sug i maven, hvis jeg kommer til at tænke på Guatemala, og hvor meget jeg kommer til at savne min familie, mine venner og min baby, Rynke. Jeg har aldrig før prøvet at være så lang tid væk hjemmefra... men det skal nok blive rigtig godt :-D Jeg glæder mig i hvert fald über düber meget. Én ting jeg ikke kommer til at savne er det danske vejr. Brrrrr!!!! "What happened to the global warming? I had such high expectations to that" - Citat Doug Heffernan. Han har en pointe, er dog ikke enig, men sjov - dét er han.

I'm off to have dinner with my girls <3

When the rain falls

We walked separate ways
We made each our choices
Our futures are far from each other
that never used to matter
We were friends
that was all that mattered

We both changed
but I would like to believe
that I am essentially the same
But you... I don't recognize you anymore

But when the rain falls on your curls
you are still the girl I used to know
When your mascara runs down your face
and I hear your laughter
Thats when I know you are back

The rain wipes away all our stupid precautions
You forget that you have to be cool and superior
and you realize that it's just me standing in front of you
Your friend

1001 Drømme

I dag er en dejlig, dejlig dag. Min storebroder har nemlig fødselsdag! 24 uhyggelige, halloween-aftner har han efterhånden oplevet. Tillykke til ham :-) Og tak for det gode vejr. Det gode vejr har jeg udnyttet på det groveste. Sandra og jeg har nemlig besteget bjergkæden i Rebild Bakker, vel at mærke MED vores 60 liters rygsække på! (Mærkeligt? Det tror jeg i hvert fald personen, som råbte: "Fuck, hvor er I mærkelige" efter os, syntes) Det var rimelig hårdt. Alt det sved..... det var ikke et kønt syn. Vores rygsække blev tungere og tungere. I starten vejede den cirka lige så meget som en baby - senere det samme som en pige - en dværg - en fuldvoksen dværg - vores mødre og til sidst lige så meget som en meget stor mand. Men siden vi er rimelig tough begge to, så overlevede vi da.
Vi fik snakket en masse om vores rejse. Man kan vidst godt sige, at det er er vores yndlingsemne lige for tiden. Der er så mange ting vi gerne vil opleve og vi bliver spændte bare af at snakke om det. Vi har begge to svært ved at forstå, at vores drømmerejse faktisk snart starter. Det er virkeligt. Desuden blev vi enige om, at det ville være ret træls, hvis vi døde på turen og at det ville være irreterende, hvis vi blev bidt af en haj.

Nåmenæh - jeg er den, der er smuttet!

Rastløshed

Min rastløshed har været solid i mange måneder, men jeg kan nu mærke, at den er stigende. Dette går bl.a. ud over mine forældre. Jeg går ned og prikker til dem. Siger hej. Spørger hvad de laver. Siger noget mærkeligt og går igen. Jeg lærte for mange år siden, at jeg ikke skulle spørge dem til råds om, hvad jeg skulle lave. ("Du kan tage ud af opvaskemaskinen" eller "Begynd at rydde op")

Hvorfor så denne rastløshed? Jo, ser du - jeg begiver mig snart ud på mit livs rejse! Om mindre end to måneder tager min veninde, Sandra, og jeg afsted til LATINAMERIKA! Og jeg glæder mig sådan. Det er en rejse jeg har gået og planlagt i mit lille hoved siden jeg startede i 3.g. Nu sker det faktisk snart... i virkeligheden!
Her er vores rute: Atlanta - Argentina - El Salvador - Guatemala - (måske) Honduras - Belize - Mexico - (måske) Miami - New York!
Lyder det ikke bare max spændende? Jeg kan i hvert fald godt skrive under på, at dette er min drømmerejse. I love it! Vi rejser med Mellemfolkeligt Samvirke. Med dem skal vi først på en måneds højskole i El Salvador, her skal vi lære en masse español. Herefter står den på 3 måneders frivilligt arbejde i Guatemala. Vi skal undervise i engelsk og bo ved en lokal familie. Det bliver bare så goooodt! Herefter står vi på egne ben. Vi vil gerne se de omkringliggende lande og opleve en masse. Kulturen, naturen og de lokale.
Men det hele afhænger af så meget, men nok mest af alt størrelsen på vores pengepung. Jeg vil gerne fortælle meget mere, men jeg er træt og skal tidligt op og tjene til den kommende lækre føde i diverse eksotiske lande.

- Natnat herfra

Allingåbro

Camilla, Basti og jeg til en fest hos en ven

Pt. sidder jeg på mit lille værelse. Rynke er her også. Han flader fuldstændig ud i min seng. Han befinder sig på stadiet over at være forkælet. Sådan er det vel at være enehund. Jeg hører noget dejligt musik - Annika Aakjær - og nyder mit ryddelige værelse. Rynke og jeg har været ude at gå en tur i dag. Puha, efteråret er godt nok kommet til byen. Jeg har aldrig været den store fan af efterår. Kan da godt se, at der kommer nogle flotte farver frem rundt omkring, but still...

De sidste par dage har jeg tilbragt sammen med min søde, sjove og dejlige veninde Camilla. Hun passer hus  i Allingåbro for tiden og det ville jeg da også være med til. Vi har hygget med tv, musik, shopping, smøger, lækkert mad og fået snakket igennem. Desuden har jeg leget blomsterbinder. Camilla har ikke leget det, hun har det vidst bare i sig. Damn, I'm good - I must say. Det var måske heller ikke det mest besværlige jeg blev sat på (pille klistermærker af, binde snore rundt omkring nogle glas, putte blomsterne, som i dette tilfælde var kaktusser, ned i det der gennemsigtige plastik, for til sidst at sætte tape på diverse steder). Men mon ikke det kan få en god plads på mit kommende CV.

Camillas moster (hende, hun passer hus for) har anskaffet sig en af de smarte maskiner fra TV-shop. Den, hvor man skal svinge sig frem og tilbage, som så gerne skulle træne ens abs. Blev mere øm i mine arme end i mavemusklerne. Apropos øm i armene, så var jeg til volleyball træning i går. Det er superfedt. Nu hvor jeg desværre ikke kan spille fodbold længere (pga. korsbåndet), så er det her en udemærket erstatning. Det var glædeligt ikke at ligne en med mega klamt udslæt op og ned af underarmene denne gang. Jeg glæder mig allerede til næste træning.

Have funner!

Hvil i fred

Du kæmpede og kæmpede
Ingen af os ønskede at sige farvel
Og du havde ikke lyst til at give slip
Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget dine smerter

Du døde i min fars og mine arme
Det gik lige pludselig hurtigt
Jeg føler mig så tom, Nuki
Har du det godt nu?

Jeg hørte din sjæl forlade din krop
Jeg håber, at jeg fik lidt af den

I morgen



Nuki og jeg i sommers, da jeg blev student



Jeg har siddet ved hende hele dagen. Hun har det meget skidt og det er utrolig hårdt at se på. Jeg har sunget for hende og mindet hende om alle vores gode oplevelser sammen. Jeg elsker Kim Larsens sang 'Om lidt'. Selvom den altid får mig til at græde. Den er så simpel, men stadigvæk utrolig smuk.


Om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodi

Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sin line
i et sanseløst sekund

Om lidt, om lidt er vi borte

vi ses igen, min ven

Jeg har tilladt mig, at lave om på den sidste linje. (I stedet for "Vi ses måske igen")

Jeg elsker dig, Nuki

Nuki

'Nuki' er en forkortelse af ordet 'stærk' på grønlandsk.
Nuki er min hund. Jeg har haft hende i halvdelen af mit liv. Hun har kigget på mig med tiggende øjne, hun har krattet mig med hendes tørre næse, hun har skubbet til min arm, når jeg skulle klø hendes slaskende mave, hun har fået mig til at holde op med at græde, når jeg var trist, hun har trukket og trukket i mig, når vi skulle gå ture, hun har tvunget mig til at nusse hende i flere timer, hun har passet på mig, når jeg var alene hjemme, hun har prøvet på at bestemme over mig, hun har født de smukkeste hvalpe (inkl. min baby), hun har givet mig betingelsesløst kærlighed og hun har smeltet mit hjerte om og om igen. Nogen har måske svært ved at forstå denne form for kærlighed til et dyr... for mig er det helt naturligt. Nuki er ikke bare et kæledyr. Hun er en del af familien.
I fredags fandt vi ud af, at hun har kræft. Det er gået så hurtigt. Ned ad bakke, desværre. Jeg kan ikke bære at se hende lide. For det er, hvad hun gør. Hun kan ikke spise, drikke eller knapt nok gå. Det trøster mig en smule, at hun stadig kan vifte lidt med halen. Hun er så stærk. Hun prøver at skjule sine lidelser, men jeg kan se det i hendes øjne.
Vores timer sammen er talte. Jeg har ikke lyst til at tænke på, hvor få timer, der egentlig er snak om. For uanset hvad, er det alt for få. Hvem skal nusse din mave i himlen og fortælle dig, at du er en dygtig pige?